HORESTA og 3F har sammen etableret projektet ”JA-TAK til efteruddannelse”, der skal guide erhvervets virksomheder og medarbejdere vej gennem de mange efteruddannelsesmuligheder. Og det har Select Service Partner (SSP) gjort flittigt brug af i 2020. Der var nemlig ikke det sædvanlige antal gæster igennem Københavns Lufthavn, hvor virksomheden driver restauranter, cafeer og lounges. Derfor var det en oplagt mulighed at sende medarbejderne på efteruddannelse.
”Vi har talt med medarbejderne om mulighederne, og vi har fået dem glade og motiverede tilbage. De har brændt for at komme i gang med, hvad de har lært, og det har givet os den værdi, at vi har kunne fastholde vores medarbejdere og samtidig være attraktive over for vores samarbejdspartnere,” siger Helle Olesen, lounge manager, SSP.
Uddannelses- og projektchef i HORESTA, Pia Svane, håber, at flere i erhvervet vil gribe mulighederne.
”Det er aldrig en dårlig investering at opkvalificere medarbejderne og give dem nye kompetencer, og med vejledning fra ”JA-TAK til efteruddannelse” og ikke mindst støtte fra kompetencefonden behøver det ej heller være hverken uoverskueligt, ressourcetungt eller økonomisk udfordrende. Vi står klar til at hjælpe med rådgivning om ansøgninger til Kompetence- og Udviklingsfonden, og vi assisterer også gerne med at danne jer det fulde overblik over mulighederne for jeres medarbejdere både on- og offline,” siger Pia Svane.
I 2020 blev der givet knap 7. mio. kr. i tilskud til flere end 82.000 kursustimer via Kompetence- og Udviklingsfonden.
Se og hør Helle Olesen og hendes medarbejdere fortælle om deres erfaringer med efteruddannelser her:
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Marriott runder 9.300 hoteller globalt
04-02-2025
-
Helsingør ændrer nattelivsregler for unge
04-02-2025
-
Norske Strawberry investerer stort: Kurs mod 250 hoteller
04-02-2025
-
Pizza Hut gør comeback med 15 nye restauranter
04-02-2025
-
Turismens CO2-aftryk falder trods vækst
04-02-2025
-
6 af 10 danskere vil bruge flere penge på rejser fremover
04-02-2025
-
Sunset Boulevard åbner ny restaurant i Næstved
04-02-2025
-
Nye ejere overtager kendt hotel i Ærøskøbing
04-02-2025