Det er i december, at en stor del af turisme- og oplevelseserhvervets omsætning bliver skabt. Derfor det et ekstra hårdt slag for mange virksomheder i erhvervet, at der fra på fredag genindføres en lang række restriktioner. Situationens alvor bliver forstærket af, at hoteller, restauranter og nattelivet i forvejen har tabt store summer de seneste to år, og derfor efterlyser HORESTA nu, at der bliver skruet op for kompensationen til erhvervet.
”Vores erhverv har i forvejen været hårdt ramt de seneste år, og før vi for alvor er kommet på fode, skal vi så igen levere et meget stort samfundsmæssigt bidrag i kampen mod corona. Regningen for COVID-perioden er stor, og der er ganske enkelt ikke rum til at skulle overleve endnu en periode på de betingelser, der har været gældende tidligere”, siger HORESTAs politiske direktør, Kristian Nørgaard.
Han opfordrer først og fremmest til, at den kommende lønkompensation bliver løftet til 100 procents dækning, og at den dækker de berørte virksomheder, uanset om de er tvangslukkede eller underlagt nye restriktioner. Under den første del af krisen skulle arbejdsgiverne betale en stor del af lønomkostningerne, selv om de ikke måtte bruge medarbejderne under hjemsendelsen.
Denne gang bør hele lønnen dækkes, blandt andet fordi erhvervet har brug for at holde på medarbejderne. Samtidig bør der igen indføres kompensation for faste omkostninger, ligesom ordningerne for arrangører og selvstændige skal genoplives, mener HORESTA.
Trygt at gå ud og spise
”Med de nye restriktioner har vi brug for, at man kompenserer virksomhederne for de store tab, som vi står med. Det gælder også de juleænder, julebryg og andre fødevarer, som ikke kan sælges senere. Derudover skal man huske på, at vi som erhverv også står over for at skulle til at afdrage gæld for over 2 milliarder kroner i skat og moms til staten. En gæld, der er oparbejdet under den første del af krisen, og som vi på ingen måde selv har bedt om”, siger Kristian Nørgaard.
HORESTA håber på, at restriktionerne der kommer i kølvandet på den nye variant Omikron, snart kan afvikles igen. Samtidig opfordrer organisationen til, at danskerne stadigvæk går ud for at spise, overnatte og fornøje sig.
”Vores erhverv kan tilbyde gode og trygge rammer for vores gæster og heldigvis er meget aktivitet stadigvæk muligt. Vi håber, at myndighederne kommer på banen og får italesat alt det, man fortsat kan foretage sig uden problemer. Man har valgt at indføre restriktioner midlertidigt for at mindske antallet af kontakter, men man kan fortsat trygt gå ud og spise, overnatte eller besøge vores attraktioner,” siger Kristian Nørgaard.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Flertal af danskerne ser positivt på turismen
19-12-2024
-
Danmark fører an med flest nye hotelværelser i Norden
19-12-2024
-
Wolt vil tilbyde lån til restauranter
19-12-2024
-
Ny liste skal skabe klarhed om certificeringer
19-12-2024
-
Vesterhavet slår rekord i udenlandske overnatninger
19-12-2024
-
Novo Nordisk overtager Strandhotel Røsnæs
19-12-2024
-
Sønderjysk hotel får nye ejere – genåbner i 2025
19-12-2024