Der skal indberettes moms senest 1. september for både de virksomheder, der har kvartalsafregning og halvårsafregning. Momsperioderne, der skal indberettes, er hhv. andet kvartal 2021 og første halvår 2021.

Husk, at selv hvis I ikke har haft køb eller salg i virksomheden i den seneste momsperiode, skal I stadig momsindberette; I skal da indberette et ’0’.  Det koster en afgift på 800 kr., hvis virksomheden ikke indberetter, oplyser Skattestyrelsen.

Har I styr på momsen?

Moms er ikke altid enkelt, og det kan være en stor opgave at få de rigtige tal klar. Når Skattestyrelsen tjekker tallene, ser de derfor nogle fejl, der går igen. Fx blander nogle virksomheder private og erhvervsmæssige udgifter sammen. Det er vigtigt at holde dette adskilt. Der er også nogle, der mister deres bilag og dermed ikke har den nødvendige dokumentation for regnskabet.

Noget af dette kan undgås ved at have en god bogføringspraksis, lyder det fra styrelsen. Lav din bogføring løbende, og brug evt. et bogføringsprogram. Styrelsens bogføringsguide kan også hjælpe virksomheden med at bogføre bilag korrekt og se, hvad I kan trække fra i regnskabet.

Få mere hjælp – og indberet – på skat.dk/huskmoms

Kontanter: Kend reglerne og undgå dyre fejl

Reglerne for kontanter skaber ofte spørgsmål hos virksomheder. Her får du et overblik over de vigtigste regler, herunder pligten til at modtage kontanter og grænserne for kontante betalinger, så du undgår fejl og samtidig overholder lovgivningen.

Log ind