Det er oplagt at kopiere håndværkerfradraget og lave et oplevelsesfradrag. Det mener HORESTAs politiske direktør, Kirsten Munch, der mandag var på TV2 News. Hun mener, at modellen var med til at genstarte byggeriet oven på finanskrisen, og det er sådanne initiativer, som turisme- og oplevelseserhvervet higer efter for at rejse sig efter corona-pandemi.

”Der er brug for genstartsinitiativer! Mere end en sommerpakke. Tiltag der gavner både ferieturismen og erhvervsturismen. Tiltag der gavner mere end i sommerferien - de 46 øvrige uger af året. Der er stadig virksomheder, der er tvangslukkede, og mange som kæmper for at komme på fode igen,” siger Kirsten Munch.

Hun tilføjer, at der er brug for en hvilken som helst hjælpende hånd. Der er brug for en fortsat kompensation, og der er brug for at komme fri af lånene til det offentlige.

Genstarten i erhvervet kan også hjælpes på vej af nedsat moms, mener Kirsten Munch:

”Vi kan motivere forbrugerne ved at gøre produktet billigere. Vi står i en hård konkurrence med de lande i Europa, der har nedsat moms og afgifter på oplevelser. Men det kan også være lige som med sommerpakken at skubbe aktiviteter i gang, og der skal man bare huske på, at dansk turisme er mere end ferieturisme. Det er også erhvervsturisme. Og det er meget mere end de seks uger, som sommerferien varer. Vi har brug for flere genstartsinitiativer,” siger HORESTAs politiske direktør.

Julen nærmer sig – det samme gør momsfristen

December handler naturligt nok for mange om julen. Men for 156.000 virksomheder handler december også momsindberetninger og -betalinger. Momsfristen for virksomheder med kvartalsmoms er nemlig den 1. december.

Log ind