De restauranter der vil åbne den 21. april er i høj grad dem, der har åbent i forvejen, fortalte Kirsten Munch, politisk direktør i HORESTA til P1-programmet ”Følg Pengene” onsdag morgen. Hun tilføjer, det er dem, der har givet sig i kast med take away og har kaldt personale på arbejde. De har øl i hanerne eller mad i køleskabet. For dem vil det være en fantastisk mulighed for at udnytte stolene udenfor til lidt ekstra omsætning.
Til spørgsmålet fra DR om, hvorvidt dette ikke blot bekræfter mange økonomer i, at virksomhederne læner sig tilbage og gør brug af kompensationsordningerne, når muligheden er der, i stedet for at åbne en del af forretningen og få gang i hjulene, svarer Kirsten Munch:
”Jeg synes, at det er en stærkt provokerende holdning at have, når vi hører, hvordan restauratører har tabt millionbeløb. Ifølge vores medlemsundersøgelser har mange virksomheder via kompensationsordningerne fået dækket 60-70 pct. af udgifterne, de reelt har. Hver eneste dag de ikke har åbent, taber de penge. Det her er ikke et spørgsmål om, at det er økonomisk trygt og rart at sidde med de her kompensationsordninger. Det er en kalkule af, hvor man taber færrest penge,” siger Kirsten Munch.
Hun bakkes op af Thomas Gaarde fra Krog’s Fiskerestaurant og Britt Vorre fra Aarhus Street Food.
Kirsten Munch håber, at man politisk fjerner coronapas både inden- og udendørs, og at værktøjet ikke blot bliver endnu en restriktion for erhvervet.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Flertal af danskerne ser positivt på turismen
19-12-2024
-
Danmark fører an med flest nye hotelværelser i Norden
19-12-2024
-
Wolt vil tilbyde lån til restauranter
19-12-2024
-
Ny liste skal skabe klarhed om certificeringer
19-12-2024
-
Vesterhavet slår rekord i udenlandske overnatninger
19-12-2024
-
Novo Nordisk overtager Strandhotel Røsnæs
19-12-2024
-
Sønderjysk hotel får nye ejere – genåbner i 2025
19-12-2024