Jobindex og andre jobportaler melder om stigende efterspørgsel på arbejdskraft. Det gælder ikke mindst i hotel- og restauranterhvervet.
På den baggrund sætter TV2/News i dag fokus på udviklingen – blandt andet med et interview med HORESTAs adm. direktør, Katia K. Østergaard.
Hun forventer ikke stor aktivitet frem mod åbningen af udeserveringen den 21. april. Først når der åbnes for indendørsservering den 6. maj. Derudover vil der være stor forskel på, hvor hurtigt virksomhederne vil få brug for mere arbejdskraft, vurderer hun.
”Der vil helt sikkert være behov for mange medarbejdere i forbindelse med genåbningen den 6. maj, og det hænger jo sammen med, at branchen har været lukket ned igennem ekstremt lang tid. Mange medarbejdere har været på lønkompensation, men branchen har desværre også måttet afskedige rigtig mange. Det er klart, at nogle af dem, vil der være behov for at kunne ansætte igen”, siger Katia K. Østergaard.
Hun understreger, at der vil være stor forskel på efterspørgslen i de enkelte dele af erhvervet.
”Tager vi for eksempel hotellerne, så er der i øjeblikket ingen mødeaktivitet og ingen udenlandske turister, så her vil behovet i første omgang ikke være stort. På restauranterne vil man nok tage medarbejdere ind fra lønkompensation, og forhåbentlig kommer der da et tidspunkt, hvor der bliver så travlt, at der vil være behov for at ansætte yderligere”, siger Katia K. Østergaard.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Manglende Airbnb-evaluering skaber frustration i branchen
22-12-2024
-
Dagrofa overtager Den Danske Spiseguide
22-12-2024
-
Nyt luksushotel på vej i Næstved skaber debat
22-12-2024
-
Unge ejere genopliver historisk badehotel på Langeland
22-12-2024
-
Historisk vandrehjem moderniseres med stor donation
22-12-2024
-
Forbrugertillid når årets bund
22-12-2024
-
Lindner Hotels søger løsning efter konkursbegæring
22-12-2024