Hotellerne kæmper med kaoshåndtering på ottende måned, og der er ikke meget, der tyder på, at fjerde kvartal bliver anderledes.
I en ny HORESTA-undersøgelse fortæller de københavnske hoteller, at de blot har 13 pct. af det normale antal bookede overnatninger til fjerde kvartal på nuværende tidspunkt. Hos hotellerne uden for København er det marginalt bedre. Her er 15 pct. af det normale antal bookinger på ”bogen”.
”Virksomhederne kan ikke blive ved med at køre med store udgifter og meget lille omsætning. Dette mønster vil resultere i flere fyringer og konkurser, når virksomhederne kigger ind i en lang periode med meget lav belægning. Og det understreget behovet for hjælp,” siger Kristian Nørgaard, politisk chefkonsulent i HORESTA.
Konkurserne i erhvervet er ikke eksploderet endnu, men Kristian Nørgaard fremhæver, at mange hoteller inden for få måneder skal betale moms, skatter og arbejdsmarkedsbidrag, efter at betalingsfristerne i foråret blev udskudt. Og den seneste omgang restriktionsstramninger har fjernet mange virksomheders forhåbninger til ”julesalget” grundet grænselukninger, forlængelse af kl. 22-reglen og det sænkede forsamlingsforbud.
HORESTA vurderer, at mellem 5.000 og 6.000 stillinger i hotelerhvervet er forsvundet siden foråret.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Marriott runder 9.300 hoteller globalt
04-02-2025
-
Helsingør ændrer nattelivsregler for unge
04-02-2025
-
Norske Strawberry investerer stort: Kurs mod 250 hoteller
04-02-2025
-
Pizza Hut gør comeback med 15 nye restauranter
04-02-2025
-
Turismens CO2-aftryk falder trods vækst
04-02-2025
-
6 af 10 danskere vil bruge flere penge på rejser fremover
04-02-2025
-
Sunset Boulevard åbner ny restaurant i Næstved
04-02-2025
-
Nye ejere overtager kendt hotel i Ærøskøbing
04-02-2025