Som beskrevet i nyhedsbrevet af 5. oktober 2020, så er restauranter og barer blandt de virksomheder, som i disse uger får besøg af Arbejdstilsynet (AT), der rykker ud for at kontrollere, om de har styr på sikkerhed og hygiejne i forbindelse med corona.
HORESTA har fra vores medlemmer erfaret, at de tilsynsførende fra AT i nogle tilfælde er gået videre i deres anbefalinger, end sundhedsmyndighederne anbefaler. De har blandt andet foreslået flere virksomheder, at medarbejdere i aflukkede rum (hvor gæster ikke har adgang) skulle bære mundbind.
HORESTA har på denne baggrund haft en dialog med Arbejdstilsynet, hvor vi blandt andet har bedt dem bekræfte, at der ikke er et krav om mundbind, hvis medarbejdere opholder sig bag en afskærmning eller i et aflukket rum, hvor gæster har adgang.
AT har besvaret HORESTAs henvendelse bekræftende, og har i denne forbindelse tilrettet informationen på deres hjemmeside om tilsynsbesøgene.
HORESTA har desuden anmodet AT om at udvise hensyn i anledning af den forestående efterårsferie, som for vores medlemmer er en travl tid.
Forud for et eventuelt besøg fra Arbejdstilsynet anbefaler HORESTA alle medlemmer at benytte sig af vores ”SAFE TO VISIT”-program. Programmet blev udviklet i forbindelse med genåbning af restauranterhvervet i foråret og er gratis at bruge for alle medlemmer.
Vær i øvrigt opmærksom på, at Arbejdstilsynet muligvis vil have fokus på brug af visirer. Flere steder er man begyndt at bruge såkaldte hagevisirer, som kun dækker mund og næse. Disse visirer er ikke tilladte i henhold til bekendtgørelsen, men i HORESTA arbejder vi for, at det skal blive muligt at bruge dem.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
HORESTA: Høje omkostninger og mangel på arbejdskraft vil præge 2025
02-01-2025
-
Turistbranchen i rundbordssamtale med regeringen
02-01-2025
-
Nye flagregler er trådt i kraft
02-01-2025
-
Catering hitter: Nytårsmaden kommer i stigende grad udefra
02-01-2025
-
Minister i nytårsartikel: Turismen skal udvikles og udvides
02-01-2025
-
Hilton planlægger 500 nye luksushoteller globalt
02-01-2025
-
Vesterhavet tiltrækker rekordmange internationale turister
02-01-2025
-
Scandic lukker landechef-stilling i Danmark
02-01-2025