Kære Christiansborg
Tirsdag åbner Folketinget, men hvornår åbner vi? Og hvad er planen indtil da?
Selvom nogle af disse spørgsmål er svære at svare på, er vi nødt til tage snakken. Arbejdspladser og virksomheders overlevelse afhænger af det.
For mens vi glæder os over, at mange erhverv er på vej tilbage efter corona-pandemien, kan vi blot konstatere, at turisme- og oplevelseserhvervet stadig står midt i den største krise nogensinde. På mange måder er krisen værre end i foråret, for håbet om bedre tider er væk hos forbrugerne, og kunderne aflyser mere og længere ud i fremtiden.
Vores erhverv har brug for at vide, hvor længe vi skal leve med skrappe restriktioner - hvorvidt nattelivet skal være lukket, til der kommer en vaccine, om anbefalinger fra sundhedsmyndigheder betyder, at det er slut med møder, konferencer og børnenes lejrskoler, og hvorvidt vi langt ud i fremtiden skal vænne os til ikke at få mulighed for at skabe den perfekte ramme for brylluppet, fødselsdagen eller turisternes ferie.
Lige nu kører erhvervet ud ad en landevej med bind for øjnene – og med stor risiko for at ende i grøften.
Vi ved, at vores grundlæggende forretningsbetingelser er ændrede. Fokus på hygiejne, afstand og sprit er mangedoblet. Og vi er mere end klar til at byde gæsterne velkomne under nye præmisser. Men usikkerheden er lammende – både for os og vores gæster.
Giv os derfor en spilleplade med klare regler og retning. Giv os en plan, der rækker længere frem og giver ro i maven. Fortæl os, hvad der skal til, før vi kan åbne på rimelige betingelser igen. Kommuniker klart og entydigt til danskerne om, at det er trygt at gå ud. Og giv os en kompensation, der modsvarer de meget store tab, som restriktionerne har skabt for os.
Vi har siden foråret udvist samfundssind og spillet med i kampen mod corona. Vi har fundet løsninger på, hvordan vi kan minimere smitten og skabe trygge rammer for vores gæster. Vi er klar til at fortsætte kampen med smitten. For vi er en del af løsningen.
Med venlig hilsen
HORESTA
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Norsk hotelmilliardær omdøber kendt hotelkæde
14-01-2025
-
Flere stillinger forsvinder fra positivlisten
14-01-2025
-
Verdensturismen boomer igen med stærk vækst i nye regioner
14-01-2025
-
HORESTA: Turismens glas er trekvart fyldt
14-01-2025
-
300.000 ansøgninger til Joe & The Juice: AI erstatter traditionelle jobansøgninger
14-01-2025
-
AI skaber nye muligheder for turismebranchen
14-01-2025
-
Andelsdiskotek kan blive samlingspunkt for Vordingborgs unge
14-01-2025