Foreløbige tal fra Danmarks Statistik viser, at omsætningen i restaurantbranchen faldt med hele 1,4 mia. (33 pct.) i september, mens hotelerhvervet tabte 850 mio. (44 pct.) sammenlignet med samme måned sidste år.
Modsat de forudgående måneder var der for mange virksomheder ingen hjælp til lønnen, da lønkompensationen udløb ved udgangen af august, fortæller HORESTAs cheføkonom, Jonas Kjær.
”Lønnen er den største post for mange af erhvervets virksomheder, og den udgift falder ikke nødvendigvis i takt med, at omsætningen daler. Med mindre virksomhederne afskediger, og det har mange været nødt til at gøre igen her i efteråret,” siger Jonas Kjær. (teksten forstætter under figuren)
I stedet for lønkompensation har virksomhederne kunnet gøre brug af arbejdsfordelingsmodellen, men HORESTA har flere gange pointeret, at modellen ikke virker i turisme- og oplevelseserhvervet i sin nuværende form. Den er nemlig for dyr, for ufleksibel og forudsætter, at der er arbejde at fordele.
Og det er der ikke for mange af virksomhederne i erhvervet, fortæller Jonas Kjær.
Omsætningstabet i september skal ses i lyset af, at erhvervet i slutningen af måneden blev pålagt nye restriktioner - bl.a. 22-reglen samt sænkelse af forsamlingsloftet, hvilket medførte en markant nedgang i branchens salg i slutningen af måneden.
I alt har branchens virksomheder tabt omsætning for 17 mia. kr. siden marts 2020.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Norsk hotelmilliardær omdøber kendt hotelkæde
14-01-2025
-
Flere stillinger forsvinder fra positivlisten
14-01-2025
-
Verdensturismen boomer igen med stærk vækst i nye regioner
14-01-2025
-
HORESTA: Turismens glas er trekvart fyldt
14-01-2025
-
300.000 ansøgninger til Joe & The Juice: AI erstatter traditionelle jobansøgninger
14-01-2025
-
AI skaber nye muligheder for turismebranchen
14-01-2025
-
Andelsdiskotek kan blive samlingspunkt for Vordingborgs unge
14-01-2025