Regeringens strategi for offentlige grønne indkøb vil medvirke til at skabe øget efterspørgsel efter ydelserne fra virksomheder med miljømærker, som fx Green Key. Sådan lyder det fra HORESTAs miljøchef, Mikal Holt Jensen, som samtidig er sekretariatschef i HORESTA.
Ud over at gøre det obligatorisk for statslige indkøbere at vælge et miljømærket produkt eller et produkt, der lever op til tilsvarende krav, sætter regeringen som mål, at alle offentlige indkøb på områder, hvor der findes officielle mærkningsordninger, skal være miljømærkede eller leve op til tilsvarende krav i 2030.
”I HORESTA har vi arbejdet med Green Key i mere end 25 år, og denne politiske ambition er en milepæl. Vi står med et erhverv, som har rykket utrolig meget på den grønne dagsorden, og dette vil hjælpe processen yderligere på vej,” mener Mikal Holt Jensen.
Mere end hvert femte hotel i Danmark har Green Key, og de certificerede hoteller står for mere end hvert tredje hotelværelse i landet.
Den konkrete indfasning vil ske i tæt samarbejde med virksomhederne på de enkelte områder, sådan at det sikres, at små og mellemstore virksomheder ikke bliver dårligt stillet, lyder det fra Finansministeriet.
For at understøtte at flere virksomheder kan leve op til krav om miljømærkede offentlige indkøb, styrkes vejledningsindsatsen over for små og mellemstore virksomheder, der ønsker at reducere og dokumentere deres miljø- og klimapåvirkning med miljømærker og grønne standarder.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Manglende Airbnb-evaluering skaber frustration i branchen
22-12-2024
-
Dagrofa overtager Den Danske Spiseguide
22-12-2024
-
Nyt luksushotel på vej i Næstved skaber debat
22-12-2024
-
Unge ejere genopliver historisk badehotel på Langeland
22-12-2024
-
Historisk vandrehjem moderniseres med stor donation
22-12-2024
-
Forbrugertillid når årets bund
22-12-2024
-
Lindner Hotels søger løsning efter konkursbegæring
22-12-2024