Der har været langt mellem de udenlandske turister i Danmark i år sammenlignet med 2019. For selvom mange virksomheder kom godt igennem sommeren, så skyldtes det i høj grad, at danskerne blev hjemme i sommerferien.
Nye tal fra Nationalbanken fortæller, at der i årets ni første måneder har manglet turismeindtægter fra udenlandske gæster på hele 12 mia. kr. Det er mere end en halvering.
”Krisen har ramt dansk erhvervsliv meget forskelligt. Nogle brancher som for eksempel detail buldrer frem, men turismeerhvervet er selvsagt hårdt ramt, når mulighederne for at bringe folk fra hele verden sammen mindskes. Og danskernes forbrug har ikke kunne dække det store hul, som manglen på udenlandske gæster efterlader,” siger Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA, og fortsætter:
”Fjerde kvartal ser - om muligt - endnu mere dystert ud. Forsamlingsforbuddet rammer hårdt i de vigtige julefrokostmåneder, næsten alle grænserne er lukkede, og ordrebøgerne er rungende tomme. Hertil kommer den seneste uges melding om tvangslukning af restauranterhvervet i syv nordjyske kommuner. Skal mange af virksomhederne overleve, og de danske arbejdspladser bevares, så skal danskerne bruge erhvervet som aldrig før,” lyder det fra Jonas Kjær.
Læs mere om tallene fra Nationalbanken her.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Marriott runder 9.300 hoteller globalt
04-02-2025
-
Helsingør ændrer nattelivsregler for unge
04-02-2025
-
Norske Strawberry investerer stort: Kurs mod 250 hoteller
04-02-2025
-
Pizza Hut gør comeback med 15 nye restauranter
04-02-2025
-
Turismens CO2-aftryk falder trods vækst
04-02-2025
-
6 af 10 danskere vil bruge flere penge på rejser fremover
04-02-2025
-
Sunset Boulevard åbner ny restaurant i Næstved
04-02-2025
-
Nye ejere overtager kendt hotel i Ærøskøbing
04-02-2025