Hvordan har coronakrisen påvirket forbrugerne, og hvordan vil hele forbrugsmønstret se ud, når vi har lagt krisen bag os?
Det er nogle af de spørgsmål, man kan forvente svar på, når HORESTA den 19. november inviterer til konferencen THE NEXT NORMAL i Bella Center.
Svarene leveres af forbrugerekspert Tamira Snell, der er associeret partner på Institut for Fremtidsforskning.
På konferencen serverer Tamira et indblik i de vigtigste aktuelle forbrugertrends og gennemgår, hvordan coronakrisen har påvirket forbrugsmønstret og vil gøre det frem mod 2030.
Foreløbig er over 325 pladser på THE NEXT NORMAL besat. For at være sikre på at overholde coronarestriktionerne inklusive personale lukker vi for tilmeldinger, når vi når 450. Skal du have en af de sidste pladser, kan du tilmelde dig her.
På THE NEXT NORMAL sætter vi coronakrisen under lup. Vi dykker ned i, hvad vi kan lære af krisen, hvor den bringer os hen, og hvad vi kan bruge den til.
På scenen kan du udover Tamira Snell møde Mia Wagner, kendt fra Løvens Hule, Rasmus Munk fra Alchemist, Jarle Kondrup fra Innovation Lab og et panel af topchefer i hotel- og restauranterhvervet.
Til at styre os igennem programmet kommer Astrid Berg, der er studievært på TV2/News.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Manglende Airbnb-evaluering skaber frustration i branchen
22-12-2024
-
Dagrofa overtager Den Danske Spiseguide
22-12-2024
-
Nyt luksushotel på vej i Næstved skaber debat
22-12-2024
-
Unge ejere genopliver historisk badehotel på Langeland
22-12-2024
-
Historisk vandrehjem moderniseres med stor donation
22-12-2024
-
Forbrugertillid når årets bund
22-12-2024
-
Lindner Hotels søger løsning efter konkursbegæring
22-12-2024