I kampen mod nye versioner af corona-virussen har regeringen meddelt, at alle minkbesætninger skal slås ned, og man har fra politisk side indført nye restriktioner i syv nordjyske kommuner.
”Det berører os dybt at se en hel minkbranche med et slag blive afviklet varigt. Der er ingen tvivl om, at situationen er meget alvorlig, og at hele verdenen følger med. Det er vigtigt for dansk turisme og andre danske eksporterhverv, at den danske regering nu sender et klart budskab ud over landets grænser om, at situationen håndteres og er under kontrol”, siger Kirsten Munch, HORESTAs politiske direktør. Der skal tages vare på Danmarks omdømme og vores mulighed for at tiltrække turister og events i fremtiden, uddyber hun.
I syv nordjyske kommuner er der indført en række nye restriktioner, der blandt andet betyder, at serveringsstederne på Læsø, i Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted og Vesthimmerland tvangslukkes fra den 7. november og frem til 3. december. I perioden må virksomhederne kun sælge takeaway. Samtidig fjernes de nuværende undtagelser til forsamlingsforbuddet, så personer i alle sammenhænge ikke må forsamles flere end ti.
Kirsten Munch fortæller, at det vil få store konsekvenser for hele hotel- og restauranterhvervet. HORESTA estimerer, at de fire ugers øgede restriktioner medfører en yderligere omsætningsnedgang på 50-100 mio. kr. alene for spisestederne.
”Det her gør rigtig ondt på de mange serveringsteder, overnatningssteder, mødesteder, attraktioner og kulturinstitutioner, der i forvejen er og har været underlagt en lang række restriktioner gennem otte måneders intens krise. Der bliver behov for fuld kompensation for faste omkostninger og fuld lønkompensation,” siger Kirsten Munch, og påpeger, at alle virksomheder indenfor turisme- og oplevelseserhvervet i Region Nordjylland skal medtages i den kommende kompensationsordning.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Manglende Airbnb-evaluering skaber frustration i branchen
22-12-2024
-
Dagrofa overtager Den Danske Spiseguide
22-12-2024
-
Nyt luksushotel på vej i Næstved skaber debat
22-12-2024
-
Unge ejere genopliver historisk badehotel på Langeland
22-12-2024
-
Historisk vandrehjem moderniseres med stor donation
22-12-2024
-
Forbrugertillid når årets bund
22-12-2024
-
Lindner Hotels søger løsning efter konkursbegæring
22-12-2024