Der er brug for en række tilpassede tiltag i gårsdagens trepartsaftale om lønkompensation, så aftalen også kan komme hotel-, restaurant- og turisterhvervet til gavn.
Sådan lyder meldingen fra HORESTA.
HORESTA er nu gået i dialog med regeringen om, hvad der skal til for, at også de hårdest ramte erhverv kan få glæde af aftalen.
”Vores erhverv får i den nuværende udformning af aftalen ingen glæde af lønkompensationsordningen. Det skyldes især, at det er et krav for at få lønkompensation, at man ikke afskediger medarbejdere ligesom hjemsendte på lønkompensationsordningen ikke kan indkaldes på arbejde, hvis der undervejs måtte opstå behov for det. Det skal tilpasses det virkelig liv og den situation vores branche står i lige præcis nu. Endvidere skal det være muligt for de virksomheder, som allerede har måtte foretage afskedigelser og hjemsendelser at kunne tiltræde ordningen fremadrettet,” siger HORESTAs adm. direktør, Katia K. Østergaard.
Hun påpeger samtidig, at virksomhederne skal have adgang til 90 pct. refusion for de medarbejdere, som ikke er funktionærer.
Mens HORESTA i går tog afstand fra aftalen, blev den bakket op af både Dansk Industri og Dansk Erhverv.
”Aftalen er sikkert god for nogen i den del af erhvervslivet som de to brede erhvervsorganisationer repræsenterer. Men HORESTA som repræsenterer interesserne for det allermest udsatte erhverv, nemlig hotel, restaurant og turisterhvervet, arbejder fortsat meget målrettet for, at vi får en lønkompensationsaftale, som vi rent faktisk kan bruge i vores erhverv”, siger Katia K. Østergaard.
HORESTA deltog igen i aftes i et task force-møde med regeringen om, hvordan der generelt kan sættes ind med flere hjælpetiltag til turisterhvervet.
”Vi har en rigtig god dialog med regeringen, både på og mellem møderne, og vores erhvervsminister er helt opmærksom på udfordringerne og lydhør over for vores forslag. Derfor føler jeg mig også overbevist om, at vi kan se frem til flere hjælpetiltag, der kommer vores medlemskreds til gavn” siger Katia K. Østergaard.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Danskerne prioriterer oplevelser over materielle køb
30-10-2024
-
Beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen når rekordniveau
30-10-2024
-
Danskerne ser positivt på turismens effekt lokalt
30-10-2024
-
Hotelinvestorer peger på London og Paris som topdestinationer
30-10-2024
-
Tivoli opnår historisk høj sommersæsonomsætning
30-10-2024
-
Rekom ændrer kurs: Fokus på drift fremfor vækst
30-10-2024
-
HORESTA: Kommunale autocamperpladser presser campingbranchen
30-10-2024