Det bliver nu muligt at klage over reklamer fra spiludbydere til en officiel instans, som HORESTA huser. Det sker på Spilbranchens initiativ, og målet er at bevæge branchen i en mere ansvarlig retning.
Spilbranchen blev i sommeren 2019 enige om et adfærdskodeks for hele spilbranchen, og med etableringen af Spilreklamenævnet videreføres dette konstruktive samarbejde.
Ambitionen i Spilbranchen er, at branchen i fællesskab kan skabe en bedre markedsføringskultur, øget selvjustits og fælles retningslinjer.
Morten Rønde er adm. direktør for Danish Online Gambling Association, og han ser frem til, at nævnet nu bliver til virkelighed.
”I spilbranchen har vi en fælles ambition om at skabe en sund kultur omkring spil, og her mener vi, at et reklamenævn er et vigtigt tiltag. Vi er vores ansvar meget bevidste, og branchens tiltag om selvregulering er udtryk for, at vi konstant afsøger mulighederne for at bevæge os i en mere ansvarlig retning,” fortæller han.
Spilreklamenævnet søges sammensat af repræsentanter for forbrugere, behandlere af ludomani, eksperter og branchen selv, og der sigtes mod at få udpeget en dommer som formand for nævnet.
Det er allerede nu muligt at indgive en klage på nævnets hjemmeside, spilreklamenævnet.dk. Dog vil de første klager først blive behandlet, når spilreklamenævnet har konstitueret sig i løbet af de kommende måneder.
Bag Spilreklamenævnet står Spilbranchen
Spilbranchen består af Elite Gaming A/S, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Kasinoforening, Danske Lotteri Spil A/S, Danske Spil A/S, Det Danske Klasselotteri A/S, Landbrugslotteriet, Royal Casino, Varelotteriet og Danish Online Gambling Association, som inkluderer CEGO A/S og Danske Licens Spil A/S.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Manglende Airbnb-evaluering skaber frustration i branchen
22-12-2024
-
Dagrofa overtager Den Danske Spiseguide
22-12-2024
-
Nyt luksushotel på vej i Næstved skaber debat
22-12-2024
-
Unge ejere genopliver historisk badehotel på Langeland
22-12-2024
-
Historisk vandrehjem moderniseres med stor donation
22-12-2024
-
Forbrugertillid når årets bund
22-12-2024
-
Lindner Hotels søger løsning efter konkursbegæring
22-12-2024