HORESTA glæder sig over, at regeringen i dag er kommet med yderligere fire initiativer, der skal hjælpe et hårdt ramt erhvervsliv midt i corona-krisen.
”Det er rigtig positivt, at regeringen igen har åbnet værktøjskassen med hjælp til virksomhederne, for det er der et kæmpe stort behov for”, siger Katia K. Østergaard, der er adm. direktør i HORESTA.
Hun glæder sig særligt over de to nye garantiordninger, hvor den ene målrettes store virksomheder, og den anden retter sig mod små og mellemstore virksomheder. Endvidere er det en vigtig hjælp, at der er initiativer på beskæftigelsesområdet, hvor virksomhederne nu kan se frem til refusion fra 1. fraværs for karantænesatte medarbejdere, samt en fleksibel ordning om arbejdsdeling.
”Vi har arbejdet tæt sammen med regeringen om at finde tiltag, der kan være med til at hjælpe virksomheden gennem krise. I tirsdags fik vi den første hjælpepakke, og i dag yderligere fire initiativer, hvilket regeringen skal have stor ros for”, siger Katia K. Østergaard, men understreger samtidig, at der er hårdt brug for yderligere tiltag og kompensationsordninger til en blødende hotel- og restaurationsbranche.
Læs mere om de fire tiltag her.
Der er nu kommet mere klarhed over de første hjælpe-tiltag. I kan finde spørgsmål og svar om udskydelse af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms i forbindelse med regeringens hjælpepakke på Skats hjemmeside her.
Spørgsmål og svar om kompensationsordningen for arrangører af større arrangementer i forbindelse med regeringens hjælpepakke kan findes på Virksomhedsguidens hjemmeside her.
Læs mere om HORESTAs fælles forståelse med 3F om at indgå lokalaftaler her.
HUSK, at I kan ringe til HORESTAs juridiske callcenter, hvis I har brug for hjælp. Vi holder ekstraordinært åbent for telefonerne også i weekenden fra kl. 08.00 – 18.00.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Danskerne prioriterer oplevelser over materielle køb
30-10-2024
-
Beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen når rekordniveau
30-10-2024
-
Danskerne ser positivt på turismens effekt lokalt
30-10-2024
-
Hotelinvestorer peger på London og Paris som topdestinationer
30-10-2024
-
Tivoli opnår historisk høj sommersæsonomsætning
30-10-2024
-
Rekom ændrer kurs: Fokus på drift fremfor vækst
30-10-2024
-
HORESTA: Kommunale autocamperpladser presser campingbranchen
30-10-2024