Når de kriseramte restauranter, hoteller og caféer atter slår dørene op efter nedlukningen, så bør regeringen være klar til at booste omsætningen. Og det kan med fordel ske ved at sænke momsen i de brancher i en periode eller ved at sluse dem ind i servicedelen af boligjobordningen, så kunderne kan få et skattefradrag for deres regninger, skriver Børsen på baggrund af en rundspørge blandt 28 danske topøkonomer fra banker, organisationer, universiteter og forskningscentre.

“Man kunne udvide servicejobordningen til også at omfatte de hårdest ramte servicebrancher og forhøje loftet i 2020, så man kan gå på restaurant, tage på hotel og bestille takeaway og trække regningen fra i skat, så man får et tilskud, der svarer til at spare momsen,” siger Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Hos Dansk Folkeparti bakker man op om idéen om et skattefradrag,.

En særlig coronakørsel fra Danmarks Statistik viste i sidste uge, at 11 pct. af de danske restauranter ser en “meget stor risiko” for at måtte dreje nøglen om inden for de næste tre måneder, og det svarer til over 1400 restauranter landet over. Yderligere 3200 restauranter så “nogen” risiko for det.

Læs hele historien på Børsen.dk.

Københavns Kommune risikerer at bremse det byliv borgerne ønsker mere af

77 pct. af københavnerne er tilfredse med udbuddet af restauranter og natteliv i byen, og mere end halvdelen ønsker endnu flere tilbud i deres nærområde. Alligevel lægger Københavns Kommunes nye restaurations- og nattelivsplan 2025 op til mere kontrol og færre muligheder for branchen.

Log ind