To ud af tre virksomheder føler sig fortsat udfordrede eller slet ikke tilstrækkeligt hjulpet af hjælpepakkerne til at komme igennem de kommende to måneder.
Det er blandt resultaterne i en ny undersøgelse blandt HORESTAs medlemmer, fortæller cheføkonom Jonas Kjær. Han understreger, at efterspørgslen vil være en anden end tidligere, når virksomhederne i dag slår dørene op.
”Manglen på udenlandske turister efterlader et kæmpe omsætningstab sammenlignet med tidligere år. Det vil tage tid at genoprette den store efterspørgsel, der var før krisen,” siger Jonas Kjær.
HORESTAs medlemmer har dog en række forslag til at stimulere efterspørgslen og holde hånden økonomisk under erhvervet i forbindelse med genåbningen.
”Meget naturligt fremhæver mange medlemmer åbning af grænserne, da ca. halvdelen af turisme- og oplevelseserhvervets omsætning kommer fra udlændinge i højsæsonen. Herudover bliver nedsættelse af moms og øgede midler til markedsføring bragt op af mange virksomheder,” fortæller Jonas Kjær.
Mange virksomheder håber også på en gradvis udfasning af hjælpepakkerne i takt med, at virksomhederne får deres egen omsætning i gang igen. Her fremhæver hotellerne og restauranterne desuden, at HORESTAs forslag om et oplevelsesfradrag vil hjælpe deres virksomheder med tiltrække danskerne denne sommer.
Konference- og kursuscentre mangler klarhed
Selvom hotellerne ikke har været tvangslukkede, så har mange valgt lukke helt ned under COVID-19-krisen, da der ingen gæster var. Og mange af de virksomheder der får en stor del af omsætningen fra kurser, konferencer og events ser ikke optimistisk på den nærmeste fremtid.
”Der tegner sig et meget tydeligt billede af den frustration, som en stor del af erhvervets virksomheder oplever i forbindelse med forsamlingsforbuddet. De lever af at bringe folk sammen, og så længe må de ikke danskerne ikke må mødes i større grupper end ti personer, så har virksomhederne svært ved at skabe den økonomi, der kan få forretningerne til at løbe rundt,” siger HORESTAs cheføkonom.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Manglende Airbnb-evaluering skaber frustration i branchen
22-12-2024
-
Dagrofa overtager Den Danske Spiseguide
22-12-2024
-
Nyt luksushotel på vej i Næstved skaber debat
22-12-2024
-
Unge ejere genopliver historisk badehotel på Langeland
22-12-2024
-
Historisk vandrehjem moderniseres med stor donation
22-12-2024
-
Forbrugertillid når årets bund
22-12-2024
-
Lindner Hotels søger løsning efter konkursbegæring
22-12-2024