Tomme hoteller kan udgøre rammerne for COVID-19-patienter, der er i risiko for at smitte andre. Sådan lød et nyt initiativ fra regeringen på et pressemøde tirsdag formiddag.
Det kan for eksempel være borgere, der deler hustand med en person i risikogruppen, eller familier, der bor tæt og ikke har et overskydende værelse til den smittede person. Tilbuddet er frivilligt og kun for personer, der er »selvhjulpne,« understreger regeringen.
Regeringen vil snarest fremsætte lovforslag, der gør det muligt at give kommunerne ansvaret for at stille faciliteterne til rådighed under covid-19-epidemien ved at leje sig ind på hoteller og lignende.
HORESTA roser initiativet, som vil kunne skabe tiltrængt omsætning hos nogle virksomheder.
”Mange virksomheder har tomme værelser, og de har allerede erfaringer med lignende situationer fra hjemvendte danskere m.m. Hotellerne kan håndtere det, for det er klart, at det kræver en helt særligt,” siger Katia K. Østergaard, adm. direktør, til TV Avisen.
Det er kommunerne, der får ansvaret, og de skal i samråd med borgerens læge visitere til isolationsfaciliteterne.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Flertal af danskerne ser positivt på turismen
19-12-2024
-
Danmark fører an med flest nye hotelværelser i Norden
19-12-2024
-
Wolt vil tilbyde lån til restauranter
19-12-2024
-
Ny liste skal skabe klarhed om certificeringer
19-12-2024
-
Vesterhavet slår rekord i udenlandske overnatninger
19-12-2024
-
Novo Nordisk overtager Strandhotel Røsnæs
19-12-2024
-
Sønderjysk hotel får nye ejere – genåbner i 2025
19-12-2024