HORESTA tager positivt imod meldingen fra statsminister Mette Frederiksen om, at store dele af landet kommer til at åbne igen fra på mandag. Det gælder blandt andet restauranter og cafeer.
Meldingen kom sidst på eftermiddagen i går under de igangværende politiske forhandlinger, som forventes afsluttet i dag. Tidligere på dagen i går udsendte Statens Seruminstitut en rapport, som vurderede, at store dele af samfundet kan genåbnes, uden at det vil øge smittetrykket.
Meldingen fra regeringen vækker glæde og tilfredshed i HORESTA, som håber, at der kan samles politisk opbakning til den.
”Restaurationsbranchen står i den mest alvorlige situation nogensinde. Lige nu siger de tørre tal, at vi i dette kvartal har mistet 80 procent af vores omsætning”, sagde HORESTAs adm. direktør, Katia K. Østergaard i aftes til TV2/Nyhederne.
Hun understreger dog, at glæden over genåbningen afhænger af, hvilke restriktioner der kommer til at gælde.
”Det er ikke bare at åbne. Det handler også om de betingelser, man åbner på. I den dialog, vi har med regeringen, gør vi vores yderste for at påvirke aftalen i en retning, så vi reelt kan drive vores forretninger”, siger Katia K. Østergaard.
Hun henviser til Norge, hvor man har knap så restriktive krav som i Danmark, når det kommer til eksempelvis fysisk afstand mellem mennesker.
I Norge har man lavet afstandskrav på en meter. I Danmark har man hidtil opereret med to meters afstand.
Ligeledes er der i Danmark krav om fire kvadratmeter per person, mens man i Norge opererer med det halve.
HORESTA: Forlæng hjælpepakkerne
HORESTA har i lang tid opfordret til, at erhvervet får klare meldinger om, i hvilken rækkefølge og på hvilke betingelser, landet skal genåbnes. Herunder landets grænser.
Samtidig efterlyser HORESTA, at hjælpepakkerne bliver tilpasset den økonomiske virkelighed i turisme- og oplevelseserhvervet.
”Der vil gå meget lang tid, før hverdagen vender tilbage i vores erhverv. Derfor er der ikke alene brug for, at hjælpepakkerne bliver forlænget med henblik på at dække dele af vores omkostninger. Der er også brug for initiativer, som kan skubbe forbruget i gang”, siger Katia K. Østergaard.
HORESTA har tidligere fremlagt et forslag til en genopretningspakke, som blandt andet indeholder forslag om et oplevelsesfradrag, lavere moms og en tredobling af bevillingerne til markedsføring af Danmark.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Manglende Airbnb-evaluering skaber frustration i branchen
22-12-2024
-
Dagrofa overtager Den Danske Spiseguide
22-12-2024
-
Nyt luksushotel på vej i Næstved skaber debat
22-12-2024
-
Unge ejere genopliver historisk badehotel på Langeland
22-12-2024
-
Historisk vandrehjem moderniseres med stor donation
22-12-2024
-
Forbrugertillid når årets bund
22-12-2024
-
Lindner Hotels søger løsning efter konkursbegæring
22-12-2024