I weekenden åbnede grænserne til en stor del af Europa, men den positive effekt slår ikke fuldstændig igennem med de nuværende restriktioner. Det fortalte HORESTAs politiske direktør i TV Avisen i lørdags.
”Det er uforståeligt, at den danske regering fastholder kravet om de seks overnatninger for udenlandske turister. Det holder gæsterne væk fra vores storbyer og vores hoteller. Vi er rigtig frustrerede over, at vi ikke i takt med det øvrige Europa åbner mere,” fortalte hun.
Interviewet havde særligt fokus på besøgende fra Sverige, og her var Kirsten Munchs budskab desuden, at de er flittige brugere af hele det danske oplevelseserhverv.
”Svenskerne benytter alle vores forlystelsesparker, og overnatningsstederne i nærheden af parkerne er også afhængige af disse gæster. Svenskerne er et af vores absolut vigtigste markeder henover sommeren,” lød det fra HORESTAs politiske direktør.
Kirsten Munch tilføjede, at forløbet om grænseåbningerne har skabt en forvirring, som kan resultere i, at nogle bliver væk.
”Reglerne skifter. Senest skulle svenskerne have en negativ corona-test, der skulle være taget maksimum 72 timer inden, at de krydsede grænsen til Danmark. Det er ikke muligt for svenskerne at få det. Nu kan man komme ind i Danmark, hvis man bekræfter, at man vil få taget en test, og at man vil gå i isolation, indtil svaret foreligger. Og tage ud af landet, hvis den er negativ. I grænseregionen er der så desuden ikke noget krav om seksdagesreglen. Alle disse regler er et stort virvar, der gør det fuldstændig umuligt for svenskerne at finde ud af, hvad der er op og ned. Det holder dem desværre væk,” siger HORESTAs politiske direktør.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Flertal af danskerne ser positivt på turismen
19-12-2024
-
Danmark fører an med flest nye hotelværelser i Norden
19-12-2024
-
Wolt vil tilbyde lån til restauranter
19-12-2024
-
Ny liste skal skabe klarhed om certificeringer
19-12-2024
-
Vesterhavet slår rekord i udenlandske overnatninger
19-12-2024
-
Novo Nordisk overtager Strandhotel Røsnæs
19-12-2024
-
Sønderjysk hotel får nye ejere – genåbner i 2025
19-12-2024