Danmark er det land i Nordeuropa med de skrappeste indrejseregler og restriktioner for udenlandske turister. Dermed gør vi det unødigt svært for hotel-, restaurant- og turisterhvervet at komme på fode igen.
Sådan lyder meldingen fra HORESTA som opfølgning på, at flere sundhedseksperter har udtalt til danske medier, at vores grænser kan åbnes yderligere, uden at smittetrykket i Danmark øges af den grund.
Eksperternes udtalelser kommer i kølvandet på, at EU-kommissionen har meldt ud, at fortsat grænselukning skal baseres på objektive sundhedsdata, og at der skal være proportionalitet i beslutningerne.
På den baggrund opfordrer HORESTA nu til, at Danmark løfter grænsebommen for turister fra flere lande end Norge, Tyskland og Island. Samtidig opfordrer HORESTA kraftigt til, at regeringen ophæver kravet om booking af mindst 6 overnatninger, som skal placeres uden for København.
”Jeg efterlyser den sundhedsfaglige dokumentation for beslutningen om, at turisterne skal booke mindst 6 overnatninger for at komme til Danmark, vel og mærke uden for København. Det har katastrofale konsekvenser, koster tusindvis af arbejdspladser og virker helt ude af proportioner. Dette bør ændres straks, ligesom Danmark bør følge EU-kommissionens anbefalinger og åbne grænserne allerede fra på mandag”, siger Katia K. Østergaard.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Manglende Airbnb-evaluering skaber frustration i branchen
22-12-2024
-
Dagrofa overtager Den Danske Spiseguide
22-12-2024
-
Nyt luksushotel på vej i Næstved skaber debat
22-12-2024
-
Unge ejere genopliver historisk badehotel på Langeland
22-12-2024
-
Historisk vandrehjem moderniseres med stor donation
22-12-2024
-
Forbrugertillid når årets bund
22-12-2024
-
Lindner Hotels søger løsning efter konkursbegæring
22-12-2024