Udenrigsministeriet opdaterer løbende deres rejsevejledning med anbefalinger om lande, det frarådes at rejse til, og hvordan man skal forholde sig, når man kommer hjem til Danmark.
Advokat i HORESTA Karina Lafrenz oplyser:
"Hvis man som virksomhed vil følge Udenrigsministeriets anbefalinger, skal man informere medarbejderne herom, særligt hvis man vil pålægge medarbejderen sanktioner, hvis de ikke følger Udenrigsministeriets anbefalinger”.
Rejser medarbejderen til et land, som Udenrigsministeriet fraråder, anbefaler Udenrigsministeriet, at medarbejderen går i 14 dages selvisolation. Det er vigtigt at få informeret medarbejderen om, at medarbejderen skal sørge for, at der er plads til selvisolationen i medarbejderens ferie. Alternativt at der aftales anden frihed, hvis driften tillader det, i form af yderligere ferie, feriefridage, afspadsering eller fri uden løn, hvis medarbejderen ikke kan arbejde hjemme.
Har medarbejderen rejst til et land, som Udenrigsministeriet ikke fraråder rejser til (gult land), og ændre Udenrigsministeriet under rejsen rejsevejledningen til orange (fraråder rejse), kan medarbejderen blive i landet, indtil ferien er slut. Ved hjemkomst til Danmark opfordrer Udenrigsministeriet til, at man bliver testet for COVID-19, men ikke til selvisolation medmindre personen er smittet.
Udenrigsministeriets rejsevejledning ændres løbende og kan findes her.
Det anbefales, at I holder jer orienteret i vores vejledning om lønkompensation, som løbende opdateres. Vejledningen findes her.
Medlemmer kan kontakte HORESTA for nærmere rådgivning vedrørende forholdsregler ved COVID-19 og ferie ved at ringe til HORESTAs juridiske callcenter på 35 24 80 40.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Manglende Airbnb-evaluering skaber frustration i branchen
22-12-2024
-
Dagrofa overtager Den Danske Spiseguide
22-12-2024
-
Nyt luksushotel på vej i Næstved skaber debat
22-12-2024
-
Unge ejere genopliver historisk badehotel på Langeland
22-12-2024
-
Historisk vandrehjem moderniseres med stor donation
22-12-2024
-
Forbrugertillid når årets bund
22-12-2024
-
Lindner Hotels søger løsning efter konkursbegæring
22-12-2024