I forbindelse med genåbningen af samfundet har regeringen indført en række restriktioner og ulogiske forbud, som HORESTA mener er ude af proportioner.
”Det er nu kommet frem, at flere af Corona-restriktionerne ikke har et sundhedsfagligt belæg. Vi ved, at 6-dagesreglen er en politisk besluttet restriktion. Og nu viser det sig, at også forsamlingsforbuddet er en politisk bestemt regel og ikke en sundhedsfaglig anbefaling. Set i lyset af at smitten er under kontrol og der er ganske få indlæggelser, er det helt uforstående, at man fastholder politisk bestemte restriktioner mod vores erhverv, der er så ødelæggende,” siger Kirsten Munch, politisk direktør i HORESTA.
Hun understreger, at det er virksomheders overlevelse, som det handler om. Mange virksomheder er lige nu midt i deres højsæson, hvor de normalt tjener penge til at betale regningerne hele året.
I denne uge udløber så kompensationsordningen for faste udgifter for mange virksomheder, men eftersom myndighederne stadigvæk begrænser virksomhedernes muligheder for at generere omsætning, mener HORESTA, at der er behov for yderligere hjælp:
”Restauranter må ikke fylde deres lokaler op og skal lukke kl. 24, hotelerhvervet lider under seksdagesreglen, forsamlingsforbuddet har sat en stopper for fester, møde og konferencer, mens nattelivet stadig er tvangslukkede. Stort set alle virksomheder i turisme- og oplevelseserhvervet er fortsat ramt af en eller flere restriktioner. Det politiske system er nødt til at indse, at der udstår en række udfordringer endnu, og at alternativet er tab af tusindvis af arbejdspladser og lukning af et hav af virksomheder,” siger HORESTAs politiske direktør.
HORESTA udgav i sidste uge en analyse, der viser, at Danmark alene i sommermånederne taber næsten 10 mia. kr. i turismeomsætning fra hotelgæster.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Marriott runder 9.300 hoteller globalt
04-02-2025
-
Helsingør ændrer nattelivsregler for unge
04-02-2025
-
Norske Strawberry investerer stort: Kurs mod 250 hoteller
04-02-2025
-
Pizza Hut gør comeback med 15 nye restauranter
04-02-2025
-
Turismens CO2-aftryk falder trods vækst
04-02-2025
-
6 af 10 danskere vil bruge flere penge på rejser fremover
04-02-2025
-
Sunset Boulevard åbner ny restaurant i Næstved
04-02-2025
-
Nye ejere overtager kendt hotel i Ærøskøbing
04-02-2025