Glædeligvis er der virksomheder i det danske turisme- og oplevelseserhverv, der i disse uger oplever stor efterspørgsel oven på en historisk krise. Og de viser, at de sagtens kan håndtere menneskemængderne uden problemer. Desværre er der også mange virksomheder, der lider under restriktioner som afstands- og kvadratmeterkravene samt seksdagesreglen, fortalte HORESTAs politiske direktør, Kirsten Munch.
Venstre har opfordret regeringen til at sætte sommerferien på pause og få afskaffet seksdagesreglen. Det bakkede Kirsten Munch op om.
”Seksdagesreglen sætter en effektiv stopper for, at turisterne søger mod hotellerne indlands og i de store byer. Det rammer også de virksomheder, der nyder godt af hotelgæsterne – restauranter, museer, taxaselskaber, cykeludlejningstjenester m.m. Det er en regel, der ikke giver mening,” sagde Kirsten Munch.
Hun tilføjede, at der jo ikke er begrænsninger i forhold til at sende danskere til øvrige landes storbyer, og at Danmark er eneste land med en regel af denne karakter.
”Restriktionen skader storby- og erhvervsturismen, der udgør over halvdelen af erhvervets omsætning. Vi har at gøre med professionelle virksomheder, der har et stærkt fokus på hygiejne, og som ved, hvordan man skal styre gæstestrømme. Og virksomhederne ved præcis, hvordan de skal informere gæsterne. Kort sagt er der ingen grund til bekymring her i forhold til afskaffelse af seksdagesreglen. Den skal væk,” lød det afsluttende fra HORESTAs politiske direktør.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Norsk hotelmilliardær omdøber kendt hotelkæde
14-01-2025
-
Flere stillinger forsvinder fra positivlisten
14-01-2025
-
Verdensturismen boomer igen med stærk vækst i nye regioner
14-01-2025
-
HORESTA: Turismens glas er trekvart fyldt
14-01-2025
-
300.000 ansøgninger til Joe & The Juice: AI erstatter traditionelle jobansøgninger
14-01-2025
-
AI skaber nye muligheder for turismebranchen
14-01-2025
-
Andelsdiskotek kan blive samlingspunkt for Vordingborgs unge
14-01-2025