”Når gæster for første gang smager vores kaffe, smager de på den, som var det vin. Som om de virkelig ønsker at finde en fejl, for det må da kunne forklare, hvorfor kaffen er så billig,” siger Thomas Busch, der er medejer af kaffekæden Coffee Ten.
Coffee Ten slog dørene op til den første kaffebar sidste år. Konceptet blev til på baggrund af en undren fra ejerne, Thomas og Jannik, der ikke kunne forstå, at en kop kaffe med mælk skulle løb op i svimlende næsten 50 kroner. Derfor tilbyder kæden en Cappuccino, Flat White eller Cafe Latte til blot ti kroner. Kaffen er økologisk, og det sammen er mælken. Men hvordan kan makkerparret få det til at løbe rundt?
”Det spørgsmål får vi tit. Men i stedet for at fokusere på, hvordan vi kan tilbyde produktet så billigt, hvad så med at spørge andre kaffebarer, hvorfor det skal være så dyrt?”
Nok er kaffen billig, men kæden vil ikke forbindes med discount. Derfor takkede kæden også hurtigt ja til at være repræsenteret i eksklusive stormagasiner som Magasin og Bahne.
”De har strenge kvalitetskrav, som vi til fulde lever op til. Vi er populære for dem, fordi vi tiltrækker trafik.”
Næste år åbner kæden desuden fem butikker i Tyskland, som vil gå under navnet Coffee One.
Kaffekæden har netop meldt sig ind i HORESTA, og medlemschef Nadeem Wasi ser med begejstring på kædens innovative tilgang.
”Det er interessant, at nogle spillere går ind og ryster posen og udfordrer Status Quo, som det er tilfældet for Coffee Ten. Det bliver spændende at følge kædens udvikling, og vi ser frem til samarbejdet.”
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Marriott runder 9.300 hoteller globalt
04-02-2025
-
Helsingør ændrer nattelivsregler for unge
04-02-2025
-
Norske Strawberry investerer stort: Kurs mod 250 hoteller
04-02-2025
-
Pizza Hut gør comeback med 15 nye restauranter
04-02-2025
-
Turismens CO2-aftryk falder trods vækst
04-02-2025
-
6 af 10 danskere vil bruge flere penge på rejser fremover
04-02-2025
-
Sunset Boulevard åbner ny restaurant i Næstved
04-02-2025
-
Nye ejere overtager kendt hotel i Ærøskøbing
04-02-2025