Møde- og konferencecentre, hoteller, restauranter med videre kan få kompensation, hvis private arrangementer bliver aflyst som følge af coronarestriktionerne. Også hvis der er tale om konferencer. Det oplyser Erhvervsstyrelsen i et skriftligt svar til HORESTA.
Det er tale om ordningen for faste omkostninger, der blev politisk aftalt den 13. oktober, hvor det lille forsamlingsforbud (først 50 og dernæst 10) også kunne give anledning til at søge kompensation. Altså at omsætningsnedgangen på forbuddet mod private arrangementer giver anledning til at få kompensation for de faste udgifter.
Det oplyser Erhvervsstyrelsen i et skriftligt svar til HORESTA:
”Private arrangementer er defineret som arrangementer uden offentlig adgang såsom firmafester, konferencer med særlig adgang, bryllupper, runde fødselsdage, konfirmationer, mv. Arrangementet må dog ikke have været afholdt i et privat hjem.”
HORESTAs politiske direktør, Kirsten Munch, er meget tilfreds med afklaringen af, at tabt omsætning på konferencer også er omfattet.
”Det er en vigtig – og helt rimelig – kompensation, som vores medlemmer kan få adgang til. Vi har over længere tid arbejdet for at få bekræftet, at private arrangementer uden offentlig adgang også indbefatter konferencer, og det er rigtig positivt, at det nu er slået fast.”
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Danske Hoteller udvider med ”hotelperle” i Næstved
15-04-2025
-
Aldrig har der været så mange gæster, og aldrig har hotellet i Nyborg tjent så mange penge
15-04-2025
-
Korttidsleje eksploderer
15-04-2025
-
Stjernekoks billige restaurant imponerer
15-04-2025
-
Her er programmet for Madens Folkemøde
15-04-2025
-
4 ud af 5 danskere med et Visa/Dankort kan nu betale med Dankort i Apple Pay
15-04-2025
-
Henter ny direktør med erfaring fra LEGO
15-04-2025
-
Tyskerne vil gerne til Danmark, og de vil have deres hunde med
15-04-2025