Når en funktionær bliver frigivet fra sit arbejde i form af en fritstilling i en opsigelsessituation eller uberettiget bliver bortvist, er der en række ting, man skal være opmærksom på som arbejdsgiver.

Har funktionæren mindst tre måneders opsigelsesvarsel, så har funktionæren krav på en minimalerstatning svarende til tre måneders løn fra arbejdsgiveren. Dette betyder, at anden indtægt som optjenes i de første tre måneder, ikke kan modregnes i minimalerstatningen.

Mulighederne for modregning er dog en anden, når funktionærens opsigelsesvarsel er længere end de tre måneder.

Højesteret har for nylig afsagt en dom, der slår fast, at hvis funktionærens opsigelsesvarsel er længere end tre måneder, så kan indtægt fra de første tre måneder bruges til at modregne i lønnen i den resterende del af opsigelsesperioden.

Funktionæren har en forpligtelse til at søge arbejde hos ikke-konkurrerende virksomheder, således at personen forsøger at begrænse lønomkostningerne – og dermed tabet – for den tidligere arbejdsgiver.

Medlemmer kan kontakte HORESTA for nærmere rådgivning vedrørende modregning i forbindelse med fritstilling og bortvisning ved at ringe til HORESTAs juridiske callcenter på 35 24 80 40.

20240524 DSC00193
Juridisk chef
Karina Lafrenz

Sådan sikrer du en juridisk holdbar fratrædelsesaftale

I hotel-, turisme- og restaurationsbranchen kan et ansættelsesforhold afsluttes på flere måder. En traditionel opsigelse er ofte løsningen, men en fratrædelsesaftale kan være mere hensigtsmæssig – især ved konflikter eller et fælles ønske om en mindelig afslutning.

Husk sommertid: Sørg for korrekt løn, når uret stilles frem

Natten til søndag den 30. marts 2025 springer vi en time frem til sommertid. Det betyder, at natportierer og andre på arbejde får forkortet deres vagt, men de har stadig krav på betaling for den mistede time. Som arbejdsgiver skal du være opmærksom på korrekt lønregistrering.

Log ind