Når Hassan kommer til Danmark fra Syrien er hotel-, restaurant- og turisterhvervet hans største chance for at blive integreret på det danske arbejdsmarked og dermed i det danske samfund.

Nye tal viser, at hver femte nytilkomne flygtning finder arbejde på et hotel, i en restaurant eller i en turistvirksomhed. Det er flere end i noget andet erhverv.

Denne helt særlige rolle som integrationserhverv var helt naturligt omdrejningspunktet, da HORESTA mandag besøgte den nye udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S).

”Det er afgørende, at politikerne forstår, hvor vigtig en rolle vores erhverv spiller i forhold til integrationen. Vi er første skridt ind på arbejdsmarkedet for mange unge, og tilsvarende er vi indgangsportal for rigtig mange med udenlandsk baggrund”, siger Katia K. Østergaard, der er adm. direktør i HORESTA.

Siden finanskrisen har erhvervet skabt over 30.000 nye job, og det er en del af forklaringen på, at det har været muligt at løfte integrationsopgaven. Men landets hoteller og restauranter havde i 2018 en forgæves rekrutteringsrate på hele 31 procent, og derfor er udenlandsk arbejdskraft – såvel faglært som ufaglært – også afgørende for, at erhvervet over de kommende år kan folde sit fulde vækstpotentiale ud og dermed blive ved med at bidrage til integration og opkvalificering.

På den baggrund kunne HORESTA over for ministeren glæde sig over, at regeringen på flere fronter arbejder med at bryde barrierer ned i forhold til udenlandsk arbejdskraft. Det fremgår for eksempel af regeringens forståelsespapir, at virksomheder med konkret mangel på faglært arbejdskraft skal kunne tiltrække faglært udenlandsk arbejdskraft.

”Der er en vis erkendelse af, at uden adgang til kvalificeret arbejdskraft fra udlandet, vil det koste vækst her i landet. Det er glædeligt. Den aktuelle meget høje beløbsgrænse, gør det i praksis svært at tiltrække faglærte kokke og tjenere. Vi har derfor drøftet med ministeren, at det vil være sund fornuft at indføre tiltag som sikrer arbejdskraft til de fag, hvor manglen er størst”, siger Katia K. Østergaard.

“Det kunne f.eks. være genindførsel af den tidligere erhvervsordning, som tillod flygtninge i job at blive så længe de har arbejde, ligesom der med fordel kan ses på, at flere stillinger inden for for vores erhverv kommer på positivlisten”.