Det er ikke nogen traditionel udstilling, når den hollandske designer Marije Vogelzang byder sine gæster velkommen til udstillingen ved navn Seeds.
Her starterbesøget nemlig med at gæsterne skal vælge mellem to frø, som de skal sluge, hvorefter ‘frøet’ starter sin fortælling om dens livscyklus gennem et headsæt. Gæsternes lugtesans bliver ligeledes pirret i kunstinstallationen, da fladbrød bages og stilles frem, ligesom gæsterne opfordres til at ‘fodre’ hinanden med snacks, drikke vand af en fontæne og så videre og så videre. Både lytte-, lugte-, smags- og følesansen bliver stimuleret i denne udstilling med fokus på mad.
(artiklen fortsætter efter billedet)
Designeren illustrerer med denne kunstinstallation en anderledes madoplevelse, der åbner op for alle sanser og dermed refleksion over anderledes perspektiver på mad, end man måske måtte have. Det kan potentielt give gæster en stærkere kulturel oplevelse med maden, når der opfordres til at flere sanser stimuleres - faktisk husker mennesker også bedre, når de får koblet deres oplevelser til flere af sanserne.
Muligheder/perspektivering:
Hvordan kan jeres virksomhed skabe mere sensoriske madoplevelser for gæsterne, i stedet for blot at servere den færdige ret, som man plejer?
Kan I skabe rammerne for, hvordan jeres gæster skal spise maden, så de får en anderledes oplevelse med maden?
Læs mere:
https://www.dezeen.com/2019/01/24/marije-vogelzang-seeds-caesarstone-ids-toronto/#disqus_thread
Indlægget er produceret af Experiences by Innovation Lab, som HORESTA samarbejder med i forhold til trends og tendenser. Siden 2001 har Innovation Lab arbejdet med turisme og oplevelsesøkonomi. De har bl.a. kortlagt fremtidens møde- og konferenceformater med Inspiring Denmark, udviklet hoteloplevelser med Radisson BLU, leveret koncepter til oplevelsesparker som KRAFT i Ringkøbing, faciliteret en sammensmeltning af gastronomi og 3D-print med Malling og Schmidt, udviklet stedsbundne signaturoplevelser i ni sønderjyske byer, samarbejdet med VisitDenmark om digital gæsteservice og meget, meget mere.
De internationale trends er kurateret af Jarle Fink Kondrup, ekspert i teknologi og oplevelser, som er Innovation Labs spydspids inden for turisme og oplevelsesøkonomi.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Flertal af danskerne ser positivt på turismen
19-12-2024
-
Danmark fører an med flest nye hotelværelser i Norden
19-12-2024
-
Wolt vil tilbyde lån til restauranter
19-12-2024
-
Ny liste skal skabe klarhed om certificeringer
19-12-2024
-
Vesterhavet slår rekord i udenlandske overnatninger
19-12-2024
-
Novo Nordisk overtager Strandhotel Røsnæs
19-12-2024
-
Sønderjysk hotel får nye ejere – genåbner i 2025
19-12-2024