HORESTA har i lang tid kritiseret, at udlændinge får udleveret et skattekort, før de har fået en arbejdstilladelse.

Det har skabt forvirring i mange af HORESTAs medlemsvirksomheder og i erhvervslivet generelt. Når en ny medarbejder er dukket op med et skattekort, har det forledt mange virksomheder til at tro, at så var arbejdstilladelsen også på plads.

Det viste sig i flere tilfælde ikke at være tilfældet, og det har kostet store bøder.

Nu lægger Socialdemokratiet op til at bytte rundt på rækkefølgen, så arbejdstilladelsen skal være på plads først, og det roste HORESTAs adm. direktør, Katia K. Østergaard, da hun fredag aften udtalte sig til TV-Avisen.

”Man får fjernet alle snubletrådene. Med andre ord er man sikker på, at hvis der er udstedt et skattekort, så har personen også en arbejdstilladelse,” sagde hun.

Som nævnt i fredags lægger Socialdemokratiet også op til at fratage personer muligheden for at drive forretning, hvis de bevidst snyder med ulovlig arbejdskraft.

Se hele indslaget her.

Det skal du vide om EU’s nye regler for løngennemsigtighed

For at fjerne lønforskellen mellem kvinder og mænd vedtog EU i 2023 et nyt direktiv om løngennemsigtighed. Det nye direktiv skal være implementeret i dansk ret senest juni 2026, og i denne artikel ser vi på, hvad det konkret får af betydning for dig som arbejdsgiver.

Log ind