I HORESTA savner man politiske visioner for et sundere erhvervsliv, der kan skabe vækst og dermed også finansierer velfærden i samfundet. Organisationens politiske direktør Kirsten Munch var mandag eftermiddag på TV2 News for at fortælle, hvordan man fra politisk side kan gøre mere for at understøtte et stærkt hotel-, restaurant- og turisterhvervet i Danmark.

”Virksomhederne mangler arbejdskraft, og der er flere indsatsområder, hvor man skal hjælpe politisk. Vi skal investere i erhvervsuddannelserne, så flere vælger håndværksfagene som karriere. Vi skal have de sidste ledige ind på arbejdsmarkedet. Og så skal vi øge adgangen til international arbejdskraft. Og når det netop kommer til international arbejdskraft, så skal vi have en langt mere nuanceret drøftelse, end den vi har i dag, hvor internationale medarbejdere vurderes på om de har lange uddannelser og høje lønninger”, siger Kirsten Munch, politisk direktør i HORESTA til TV2 News.

Hun understregede problematikken ved at sige, at der i 2018 var 70.000 forgæves rekrutteringer i erhvervslivet, og 35.000 stillinger blev aldrig besat. Blandt de sværeste stillinger at rekruttere til er jobbene som kok, tjener, køkkenmedhjælper og rengøringsassistent.

”Det er ikke højtuddannet arbejdskraft, der er størst mangel på. Og vi skal huske, at det ikke nytter noget, at man har en operationsstue med læger, hvis der ikke er nogen til at gøre den rent. Det samme gælder en restaurant eller et hotel. Alle funktioner er centrale for, at virksomheden kan fungere”, siger Kirsten Munch, og fortsætter ‘Hoteller og restauranter har skabt vækst og beskæftigelse gennem de seneste år. Det har været med til at indfri politiske ambitioner om øget velfærd, om et Danmark i balance og at få flere ledige i job. Vi kan fortsat skabe vækst og bidrage samfundsøkonomisk, men lige nu spænder mangel på arbejdskraft ben for os. Det er ubetinget det største problem, som politikerne skal finde en løsning på.’

På HORESTAs ønskeliste til politikerne er også, at man kigger på erhvervslivets høje skatte- og afgiftsniveau, hvilket skader konkurrenceevne i forhold til nabolandene. Hertil kommer et ønske om flere midler til markedsføring, som er nødvendigt, hvis Danmarks skal have del i den internationale turismevækst i årene, der kommer.