Folketinget har netop vedtaget en lovændring, der blandt andet har til hensigt at forhøje de godtgørelser, som udmåles i sager, hvor domstolene finder arbejdsgiver ansvarlig for seksuel chikane på arbejdspladsen.
Godtgørelserne ønskes fremover forhøjet med 1/3 fra det nuværende niveau, der gennemsnitligt ligger på 25.000 kr. Herudover er det Folketingets ønske, at domstolene fremover kan lægge vægt på løn- og prisudviklingen i fastsættelsen af godtgørelser, hvilket sandsynligvis vil medføre yderligere stigninger i godtgørelserne henover de kommende år.
I lovændringen er det endvidere præciseret, at der i medfør af ligebehandlingsloven gælder et forbud mod seksuel chikane på arbejdspladsen. Der er ikke noget nyt i dette, men fra politisk side har man ønsket at fremhæve forbuddet i forhold til de generelle regler om ret til ligebehandling for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.
Endelig er det vigtigt at notere, at lovændringen søger at gøre op med en af domstolene udviklet regel om, at der i vurderingen af, om der har fundet chikane sted, kan lægges vægt på ”omgangstonen” på den pågældende arbejdsplads. Det er præciseret, at det fremover ikke skal tillægges – formildende – betydning, at der f.eks. har været en særlig måde at tale til hinanden på.
Det skal for god ordens skyld bemærkes, at det også fremover vil være domstolene, der afgør om seksuel chikane har fundet sted, og hvis dette er tilfældet, hvilken godtgørelse arbejdsgiver i så fald skal betale.
Loven trådte i kraft den 1. januar.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Manglende Airbnb-evaluering skaber frustration i branchen
22-12-2024
-
Dagrofa overtager Den Danske Spiseguide
22-12-2024
-
Nyt luksushotel på vej i Næstved skaber debat
22-12-2024
-
Unge ejere genopliver historisk badehotel på Langeland
22-12-2024
-
Historisk vandrehjem moderniseres med stor donation
22-12-2024
-
Forbrugertillid når årets bund
22-12-2024
-
Lindner Hotels søger løsning efter konkursbegæring
22-12-2024