Restauranter og hoteller skal have lov til at sige nej tak til kontanter.
I hvert fald hvis det står til regeringen, som netop har fremlagt forslaget, og det bliver modtaget med kyshånd fra HORESTA.
”Flere af vores medlemmer har efterlyst friheden til selv at vælge, hvilke betalingsmidler de modtager. Derfor har vi løbende arbejdet på at sikre denne frihed, og vi er utrolig glade for, at regeringen har lyttet. Der skal selvfølgelig stadigvæk findes et flertal i Folketinget for forslaget, men det er et vigtigt første skridt, at regeringen åbner op for det”, siger HORESTAs adm. direktør, Katia K. Østergaard.
Forslaget fra regeringen indgår i en pakke med afbureaukratiseringstiltag. Forslaget vil gøre det frivilligt for butikker og andre betalingsmodtagere at modtage kontanter, men dagligvarebutikker, læger, tandlæger, fysioterapeuter og kiropraktorer samt butikker med receptpligtig medicin skal fortsat tage imod klingende mønt og knitrende sedler fra kl. 06 til 22. Herudover skal kantiner og kiosker mv. på offentlige sygehuse og plejehjem samt posthuse og butikker med postdrift tage imod kontanter.
Regeringen forventer, at tiltaget vil kunne spare erhvervslivet for 70 millioner kroner i byrder, fordi flere slipper for at bruge ressourcer på at optælle og afstemme kassen, indkøb af kontanthåndteringssystemer, aflevering af kontanter i banken, vagter, overvågningssystemer m.v.
”Kravet om at man skal tage imod kontanter er håbløst forældet. Langt de fleste betaler i dag med kreditkort, Mobile Pay osv. Derfor skal det selvfølgelig være op til den enkelte forretningsdrivende, om man vil modtage kontanter eller ej”, siger Katia K. Østergaard, der også påpeger, at hensynet til medarbejdernes sikkerhed kan spille en stor rolle for de virksomheder, som ønsker at blive kontantfri.
HORESTA bragte seneste spørgsmålet op for mindre end en måned siden. Det skete på baggrund af en konkret sag fra Vesterbro, hvor Zleep Hotels var blevet udsat for tre røverier i løbet af dagtimerne og derfor efterlyste muligheden for at kunne blive kontantfri.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
HORESTA: Høje omkostninger og mangel på arbejdskraft vil præge 2025
02-01-2025
-
Turistbranchen i rundbordssamtale med regeringen
02-01-2025
-
Nye flagregler er trådt i kraft
02-01-2025
-
Catering hitter: Nytårsmaden kommer i stigende grad udefra
02-01-2025
-
Minister i nytårsartikel: Turismen skal udvikles og udvides
02-01-2025
-
Hilton planlægger 500 nye luksushoteller globalt
02-01-2025
-
Vesterhavet tiltrækker rekordmange internationale turister
02-01-2025
-
Scandic lukker landechef-stilling i Danmark
02-01-2025