Vi skal have adgang til mere kvalificeret arbejdskraft, vi skal have reguleret Airbnb-området, og EU skal skrue ned for blusset, når det gælder fælles politikker på ernæringsområdet.

Sådan lød nogle af de vigtigste punkter på ønskesedlen, som den europæiske hotel- og restaurantorganisation, HOTREC, fremlagde i Bruxelles her til morgen. Målet var at præge debatten frem mod valget til Europa-Parlamentet, som ligger i slutningen af maj. I den forbindelse var HOTREC blevet inviteret til et møde med nuværende EP-medlemmer.

I spidsen for HOTREC-delegationen stod den danske formand, Jens Zimmer Christensen.

Den største udfordring

”Manglen på arbejdskraft bliver formentlig den største udfordring på tværs af landegrænser. Vi repræsenterer et af de største og vigtigste væksterhverv med over to millioner virksomheder, der konstant har brug for mere kvalificeret arbejdskraft. Derfor er det afgørende, at der kommer fokus på, hvordan vi får løftet kompetenceniveauet”, siger Jens Zimmer Christensen.

Når det gælder fødevarepolitikken, opfordrer HOTREC til, at EU i stedet for at lave lovgivning på fedme- og ernæringsområdet lægger op til frivillige modeller på det lokale og regionale niveau.

Undgå overturisme

Hvad angår korttidsudlejning af boliger til turister, opfordrer HOTREC til gengæld på det kraftigste til, at EU træder til med regulering.

”Vi oplever på tværs af alle medlemslande en voldsom vækst på dette område, selvfølgelig først og fremmest drevet af Airbnb. Men væksten sker, uden at lovgivningen er fulgt med, og det har skabt en skæv konkurrencesituation i forhold til det eksisterende erhverv. Derfor er der brug for, at EU tager initiativ til regulering. Ikke kun for at skabe fair konkurrencevilkår, men også for at minimere risikoen for overturisme”, siger Jens Zimmer Christensen.

Hotelorganisation i ny hård kritik Booking.com

HOTREC, den store europæiske hotel- og restaurantorganisation, er igen ude med riven efter Booking.com som beskyldes for at tilbageholde data, så hoteller ikke kan tilbyde bedre priser.

Derfor virker klassifikationsordningen

Euronews Travel har talt med Hotel Stars Unions præsident, Markus Luthe, for at blive klogere på, hvordan en hotelklassifikation præcist fungerer.

Log ind