Er jeres medarbejdere omfattet af for eksempel hovedoverenskomsten mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Privat Service, Hotel og Restauration, hvor der betales til pensionsordning, betaler I også til en sundhedsordning. Sundhedsordningen ligger, ligesom pensionen, i PensionDanmark. Sundhedsordningen kan være med til at nedbringe omfanget af sygefraværet i virksomheden, lyder det fra HORESTAs juridiske direktør Pia Voss.
Hvad er inkluderet i en sundhedsordning?
I har som virksomhed fordel af, at jeres medarbejder kan gøre brug af sundhedsordningen. Det kan være:
- via behandlinger hos en fysioterapeut, kiropraktiker eller massør.
- vis misbrugsrådgivning og psykologhjælp samt særlig rådgivning fra et sundhedsteam bestående af sygeplejersker og socialrådgivere i forbindelse med langtidssygemeldinger.
- Sundhedsordningen tilbyder også hjælp til ”hurtig diagnose” (kræver henvisning til speciallæge). Her kan ordningen bruges til at sikre, at man hurtigt kommer til undersøgelse.
Hvad er fordelene ved en sundhedsordning?
En sundhedsordning kan medvirke til at forebygge og nedbringe sygefraværet i virksomheden via kvalificeret og hurtig behandling. Samtidig sikrer I medarbejderne de bedste forudsætninger for et langt og sundt arbejdsliv.
3 tips
- Hvad er dækket?
Sæt jer ind i sundhedsordningens indhold, så I ved, hvad I kan henvise medarbejderne til af sundhedsløsninger.
- Fortæl medarbejderne om ordning
Alt for mange medarbejdere ved ikke, hvilke muligheder de har gennem virksomhedens sundhedsordning. Derfor er det vigtigt, at man som leder får formidlet værdien af produktet til alle de ansatte.
- Bestil et besøg
Har I sundhedsordning via PensionDanmark, kan I bestille et besøg af PensionDanmarks særlige rådgivningsbus. Bussen kommer til virksomheden, og der kan arrangeres møder, hvor medarbejderne får svar på spørgsmål om pension og sundhedsordningen.
I kan booke et besøg ved at ringe til PensionDanmark på tlf. 35 47 00 98 eller sende en mail til [email protected].
Læs mere om sundhedsordningen her.
Guiden er også bragt i det nye nummer af Visitor. Læs hele magasinet her.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Manglende Airbnb-evaluering skaber frustration i branchen
22-12-2024
-
Dagrofa overtager Den Danske Spiseguide
22-12-2024
-
Nyt luksushotel på vej i Næstved skaber debat
22-12-2024
-
Unge ejere genopliver historisk badehotel på Langeland
22-12-2024
-
Historisk vandrehjem moderniseres med stor donation
22-12-2024
-
Forbrugertillid når årets bund
22-12-2024
-
Lindner Hotels søger løsning efter konkursbegæring
22-12-2024