Teambuilding, møder, fester og meget mere. Mulighederne er mange i Madkastellets tre nye restauranter i Københavns Zoo, som åbner samtidig med det nye pandaanlæg.
Pandaanlægget er lavet af Bjarke Ingels Group, og gæster kan blandt andet nyde måltider i den nye restaurant PanPan med udsigt til de store bjørne.
For adm. direktør i Madkastellet, Rasmus Pors, har det været en spændende opgave at rykke ind med restauranterne Panpan, Folk og Botanika i de traditionsrige rammer kombineret med København Zoos visioner om en oplevelse med holdning.
”Det er et projekt med mod. Zoo er en stor kulturinstitution, der har sat sig for at revolutionere sin madscene. Vores opgave i Madkastellet har været at favne de eksisterende kunder i et folkeligt projekt med fokus på kvalitet”, fortæller Rasmus Pors, der er medejer og partner i Madkastellet.
Han kalder udfordringen ved at åbne tre restauranten samtidig i en zoo for spændende.
To om at sejle denne båd
”Du er nødt til at anerkende, at du er et sted, hvor du også skal støtte Zoologisk Haves rejse. Vi kan ikke bare køre vores egen vej hele vejen igennem. Vi er nødt til at være to om at sejle denne her båd. Det er også det, der gør det spændende. Hvis vi er rigtig heldige, så kan vi få 1 plus 1 til at give 3. Så skal vi forsøge at gøre begrænsningerne til vores styrker. Og så er der en masse logistik med elefanter, der render rundt om hjørnerne, og man kan ikke altid komme ned med en varebil, og det skal vi lære at planlægge os ud af”, fortæller Rasmus Pors.
Han tilføjer, at virksomheden har ansat 40 mad til de nye spisesteder, og han glædede sig over et stærkt ansøgerfelt. I spidsen for alle restauranterne har Madkastellet hyret Casper Sobczyk, der blandt andet har været køkkenchef på Marienlyst Badehotel og restauranten Søren K i Den Sorte Diamant i København.
Hør både Rasmus Pors og Casper Sobczyk fortæller om det unikke projekt her:
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Manglende Airbnb-evaluering skaber frustration i branchen
22-12-2024
-
Dagrofa overtager Den Danske Spiseguide
22-12-2024
-
Nyt luksushotel på vej i Næstved skaber debat
22-12-2024
-
Unge ejere genopliver historisk badehotel på Langeland
22-12-2024
-
Historisk vandrehjem moderniseres med stor donation
22-12-2024
-
Forbrugertillid når årets bund
22-12-2024
-
Lindner Hotels søger løsning efter konkursbegæring
22-12-2024