Når Madens Folkemøde første gang løber af stablen den 10.-11. maj er HORESTA med i flere debatter.

Du kan allerede nu sikre dig plads ved arrangementet her.

HORESTAs egen debat tager afsæt i, at der i madbranchen findes masser af helte, som uanset den politiske dagsorden hver dag arbejder med at passe på miljøet og nedbringe klimabelastningen. Men hvordan kan vi sammen gøre det nemmere for hele restaurantbranchen at synliggøre deres indsats, uden det går ud over forretning og oplevelsen? Og hvad skal der til for, at det bliver nemmere at arbejde med for eksempel miljø- og økomærkningsordninger som restauratør og leder i et køkken?

Mød op og deltag i debatten, hvor HORESTA samler stærke danske aktører på miljø- og klimafronten. 

Deltagere:    

Mette Dahlgaard Jensen, Gastronomisk chef Restaurant Gemyse

Iben Wiene Rathje, Projektleder Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri

Selina Juul, Stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

Torben Blok, Økologisk Landsforening

Mikal Holt, Green Key Danmark, Miljøchef HORESTA.

Moderator: Tine Skriver, Fødevarechef HORESTA

 

Desuden deltager HORESTAs adm. direktør Katia K. Østergaard i en debat om fremtidens kokke.

Her er omdrejningspunktet, hvordan fremtidens kokke skal uddannes, og hvad deres arbejdsmarked bliver. Hvordan kommer de til at bidrage til den nye ‘urban economy’ med byerne som drivkraft for økonomisk udvikling og jobs? Hvordan får vi flere unge til at vælge og fuldføre en fødevarefaglig erhvervsuddannelse? Debatten vil belyse disse spørgsmål fra en lang række vinkler.

Deltagere:

Kok og restauratør Christian Puglisi (Relæ, Manfreds, mm)

Kok og restauratør Klavs Styrbæk (STYRBÆKS)

Kok Anika Madsen (Roxie)

Direktør Anne-Birgitte Agger (Hotel og Restaurantskolen, Valby)

Adm. direktør Katia K. Østergaard (Horesta)

Kok og verdens bedste kommis Christian Wellendorf

Moderator:

Mikael Schneider (Smag for Livet)

Arrangør:

Smag for Livet & KU FOOD

20240606 DSC00509
Fødevarechef
Tine Skriver

Log ind