Danmark har fortsat den nordiske førertrøje på, når det gælder om at tiltrække internationale gæster til landet. Det seneste år blev der i alt foretaget 27,5 mio. overnatninger af udenlandske turister i Danmark. Tilsammen præsterede Sverige, Norge og Finland kun godt 34 mio. internationale turismeovernatninger i 2018.
På tværs af alle danske overnatningsformer voksede de internationale overnatninger med 3,2 pct. Det nordiske vækstgennemsnit i 2018 var dog lidt højere, nemlig 4,4 pct. Særligt Sverige markerede sig flot med en fremgang på hele 7,2 pct.
De danske overnatningsvirksomheder har også klaret sig godt i 2018, når man tæller efterspørgslen fra egne borgere med. Det samlede overnatningstal i Danmark steg således med 2,9 pct., mens det nordiske snit var på 2,3 pct.
Set over de seneste fem år periode ligger de danske overnatningsvirksomheder ligeledes fornuftigt til i den nordiske sammenligning. Siden 2014 er efterspørgslen på tværs af de danske overnatningsformer nemlig gået frem med 14,9 pct., hvilket kun overgås af Sveriges vækst på 15,3 pct.
I sidste uge kunne VisitDenmark fortælle, at turismeerhvervet samlet omsatte for 128 mia. kr. i 2017, og med endnu flere turister i 2018, må dette beløb forventes at blive endnu højere, når den samlede turismeomsætning for det forgangne år gøres op.
Antal overnatninger i de nordiske lande i 2018
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Norsk hotelmilliardær omdøber kendt hotelkæde
14-01-2025
-
Flere stillinger forsvinder fra positivlisten
14-01-2025
-
Verdensturismen boomer igen med stærk vækst i nye regioner
14-01-2025
-
HORESTA: Turismens glas er trekvart fyldt
14-01-2025
-
300.000 ansøgninger til Joe & The Juice: AI erstatter traditionelle jobansøgninger
14-01-2025
-
AI skaber nye muligheder for turismebranchen
14-01-2025
-
Andelsdiskotek kan blive samlingspunkt for Vordingborgs unge
14-01-2025