Fremover vil bevillingsnævnet i København ændre praksis for området Middelalderbyen. Den nye praksis medfører et stop for alle nye nattilladelser i Middelalderbyen i tidsrummet fra kl. 24.00 til kl. 05.00 alle ugens dage.
Ifølge en analyse fra Kultur- og Fritidsforvaltningen er området præget af mange beværtninger og et højt antal ordens- og ædruelighedsmæssige hændelser i nattetimerne og mange støjklager.
HORESTA mener dog ikke, at kommunen løser problemet med det nye tiltag:
”I stedet for at kommunen begrænser mulighederne for nye erhvervsdrivende, skulle man hellere se på mulighederne for at begrænse støjen fra festen i gaden, hvor man kan købe alkohol alle døgnets timer i detailhandlen. Og dette problem løser man ikke ved at stoppe for uddelingen af natbevillinger”, siger Jesper Bengtson, regionschef i HORESTA.
Han mener desuden, at stoppet for natbevillinger kan stå i vejen for nye koncepter og udviklingen af det natteliv, som blandt andet er med til at trække turister til byen.
Bevillingsnævnets ændrede praksis træder i kraft den 18. december 2018.
Alle ansøgninger om alkoholbevilling og nattilladelse vil fortsat blive behandlet individuelt og konkret. Der kan således være særlige forhold som gør, at Bevillingsnævnet vælger at fravige den gældende praksis i en given sag.
Middelalderbyen er afgrænset af gaderne:
- Vester Voldgade
- Stormgade
- Vindebrogade
- Holmens Kanal
- Kongens Nytorv
- Gothersgade
- Nørre Voldgade
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Manglende Airbnb-evaluering skaber frustration i branchen
22-12-2024
-
Dagrofa overtager Den Danske Spiseguide
22-12-2024
-
Nyt luksushotel på vej i Næstved skaber debat
22-12-2024
-
Unge ejere genopliver historisk badehotel på Langeland
22-12-2024
-
Historisk vandrehjem moderniseres med stor donation
22-12-2024
-
Forbrugertillid når årets bund
22-12-2024
-
Lindner Hotels søger løsning efter konkursbegæring
22-12-2024