Den nye Airbnb-lovgivning skaber langtfra lige konkurrence mellem hoteller og Airbnb-udlejere. Sådan lyder det fra HORESTA-direktøren Katia K. Østergaard i et debatpanel på netmediet Altinget.dk, hvor blandt andre Københavns overborgmester Frank Jensen og Airbnbs landeansvarlige er blevet inviteret til at deltage. Her bringer vi debatindlægget i sin fulde længde.

Forestil dig, at du er turist i dit eget land. Du rejser til Aarhus, København eller en helt tredje by, og her har du tænkt dig at overnatte fra fredag til mandag. Spørgsmålet er nu, hvor du skal bo?

På den ene side af gaden ligger Hotel Global. På den modsatte side er der mulighed for at leje en lille lejlighed hos familien Holmstrup via Airbnb. Prisen er den samme som på hotellet, og derfor er det alene op til dine ønsker og dine behov, hvor du vælger at tjekke ind.

Jeg hverken forventer eller forlanger, at du tager hensyn til andre end dig selv, når du træffer dit valg.

Hoteller tager samfundsansvar i ulige konkurrence

Men jeg synes, du skal vide, at dét, der kan fremstå som et svært valg i en jævnbyrdig konkurrencesituation for dig som gæst, på ingen måde er en fair og lige konkurrencesituation mellem familien Holmstrup og hotellet på den anden side af gaden.

Lad os antage, at du begge steder skal betale 3.000 kroner for de tre overnatninger. Af denne indtægt skal hotellet betale skat og moms.

Dertil kommer, at der skal bruges midler til at markedsføre hotellet på diverse onlinebookingportaler. Personalet skal aflønnes og have pension, der skal bruges ressourcer på at indberette et hav af data til de offentlige myndigheder, der skal bruges penge på brandsikring og terrorovervågning, og der skal bruges ressourcer på kontrol fra offentlige myndigheder som SKAT, fødevarekontrollen og Arbejdstilsynet.

Måske bruger hotellet også penge på at oplære nye elever og på at integrere nye medborgere i vores samfund.

Ovre på den anden side af gaden kan familien Holmstrup til sammenligning sætte de 3.000 kroner ind på bankkontoen, når de har betalt Airbnb en mindre procentandel som tak for markedsføring.

Ny lov rækker langtfra langt nok

Nu er det så, du spørger, om et flertal i Folketinget ikke lige har vedtaget en regulering af Airbnb for at sikre lige vilkår mellem Airbnb-udlejning og den etablerede branche?

Korrekt, svarer jeg, og det er vi som branche rigtig glade for. Det er et vigtigt første skridt på vejen efter et årti, hvor Airbnb har været indhyllet i politisk velvilje og en misforstået opfattelse af, at der var tale om deleøkonomi.

Nu er første skridt taget, så familien Holmstrup gennem Airbnb får indberettet sine indtægter til skattevæsenet. Dermed er risikoen minimeret for, at privat korttidsudlejning af boliger giver frit spil for dem, som ønsker at snyde i skat.

Men, som det fremgår af ovenstående sammenligning, er der fortsat meget lang vej, før vi kan begynde at tale om fair og lige konkurrence mellem Airbnb og det etablerede overnatningserhverv.

Airbnb har intet med deleøkonomi at gøre

Lad mig understrege, at vi grundlæggende ikke har spor imod Airbnb. Vi ser den private udlejning som et spændende supplement til den etablerede overnatningsbranche. Et tilbud, som kan tiltrække endnu flere turister.

Det er da også helt fint for os, at Airbnb-udlejere flytter ud af deres hus eller lejlighed op til 5-6 uger om året for at supplere arbejdsindkomsten.

Det store problem er de udlejere, som opbygger en reel og lukrativ Airbnb-forretning, der i større eller mindre grad kan erstatte arbejdsindkomst.

Hvorfor skal vi som samfund finansiere store skattefradrag til en udlejningsform, der intet har med deleøkonomi at gøre? En forretningsmodel, der ikke bidrager til beskæftigelsen, ikke styrker integrationen, ikke uddanner elever osv.

Potentielt to et halvt år uden skatteindtægter

Men det er det, vi gør, når vi som samfund ifølge den nye aftale med Airbnb tillader privat korttidsudlejning i 70 dage om året (kan hæves til 100 af kommunerne) med et bundfradrag på 28.000 kroner.

Forhåbentlig er den nye aftale blot første skridt i en retning, hvor konkurrencevilkårene over tid bliver mere lige. Problemet er bare, at det første skridt både er meget kort og samtidig meget langstrakt.

Der går nemlig 2½ år – gentager 2½ år – før den nye Airbnb-skattemodel er på plads. I ventetiden kan man som Airbnb-udlejer tilmed frit vælge mellem den gamle og den nye skattemodel.

Her kommer det gamle udtryk ”at skynde sig langsomt” virkelig til sin ret.

Når nu der omsider er ved at opstå politisk erkendelse af, at Airbnb er rendyrket hardcore business, ville det klæde de ansvarlige politikere også at handle derefter.

Konkurrencen er sundt, men kun hvis det foregår på lige vilkår.