Hver tiende virksomhed i hotel-, restaurant- og turisterhvervet må sige nej til ordrer på grund af mangel på arbejdskraft.
Det var den barske baggrund, da Turismens Vækstråd og 3F mandag mødtes for at finde fælles løsninger på de aktuelle udfordringer.
HORESTA har gennem lang tid taget aktivt del i debatten om mangel på arbejdskraft og har ofte krydset klinger med fagbevægelsen – især om behovet for at hente udenlandsk arbejdskraft til landet.
HORESTA mener, det er nødvendigt at gøre det lettere at rekruttere arbejdskraft fra lande uden for EU ved at sænke den såkaldte beløbsgrænse på 418.000 kroner i årsindkomst for at få arbejdstilladelse i Danmark.
3F: Masser af dansk arbejdskraft
3F slår på, at der er masser af ledig dansk arbejdskraft, som virksomhederne bør ansætte først, og denne holdning bakkes op af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der ligesom 3F er imod en lavere beløbsgrænse. Derfor var den socialdemokratiske formand for Folketingets erhvervsudvalg, Morten Bødskov, også inviteret med til mødet.
På mødet var der enighed om, at man i fællesskab bør få afdækket de muligheder, der er i dag. Både i Danmark og i det fælleseuropæiske rekrutteringssystem.
Samtidig var der enighed om at få afdækket bedre, om fagbevægelsen reelt kan levere de ledige medlemmer, arbejdsgiverne efterspørger.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Manglende Airbnb-evaluering skaber frustration i branchen
22-12-2024
-
Dagrofa overtager Den Danske Spiseguide
22-12-2024
-
Nyt luksushotel på vej i Næstved skaber debat
22-12-2024
-
Unge ejere genopliver historisk badehotel på Langeland
22-12-2024
-
Historisk vandrehjem moderniseres med stor donation
22-12-2024
-
Forbrugertillid når årets bund
22-12-2024
-
Lindner Hotels søger løsning efter konkursbegæring
22-12-2024