nye tal fra Danmarks Statistik.
Mens sensommervarmen slog alle rekorder i år søgte mange turister ind på et af Danmarks mange hoteller. I hvert fald noterede hotelbranchen sig for flere end 1,8 mio. overnatninger i august, hvilket er næsten 40.000 flere end samme måned sidste år. Det er samtidig det højeste antal hotelovernatninger for august nogensinde.
Væksten kan i høj grad tilskrives danskernes egen lyst til at sove på hotel. Af de godt 40.000 ekstra overnatninger var flere end 34.000 nemlig foretaget af danskerne selv. Det svarer til en fremgang på 3,7 pct. i de danske overnatninger sammenlignet med denne måned sidste år.
Blandt de udenlandske markeder var den totale fremgang beskeden, og flere nærmarkeder svigtede. Dog oplevede flere fjernmarkeder tocifrede vækstrater, hvilket blandt andet inkluderede overnatninger fra besøgende amerikanere, canadiere, sydkoreanere, indere og russere.
”Det er altid svært at spå om betydningen af sommervejret, da blandt andet udlændinges sommerferie oftest bestilles i god tid. Samlet set har vi at gøre med en beskeden stigning i antallet af hotelovernatninger, men der er dog vækst. Vi har blandt andet set en tilbagegang fra det svenske, norske og britiske marked, og derfor er det også glædeligt, at fjernmarkederne går frem, og at disse turister søgte mod Danmark i højsommeren”, siger Jens Zimmer Christensen, formand for HORESTA, og fortsætter:
”Danskernes rejsemønster for august viser, at flere har prioriteret at bruge feriebudgettet inden for landets grænser på hotelovernatninger. Samtidig tror vi på, at den gode sommer vil give et fantastisk afsæt til sommeren 2019, da danskerne nu vil være mere tilbøjelige til at blive hjemme og håbe på endnu en dejlig sommer”, vurderer HORESTA-formanden.
Nordjylland, Syddanmark og Region Hovedstaden oplevede alle vækst i antallet af hotelovernatninger sammenlignet med august 2017, mens der var tale om mindre fald i Region Sjælland og en række midtjyske kommuner.
Hotelsommeren satte rekord
Med opgørelsen for hotelovernatningerne i august kan der nu gøres status for den solrige sommer. Hotelerhvervet sluttede 1,5 pct. højere end i 2017 med næsten 5,4 mio. overnatninger i de tre måneder af højsæsonen, hvilket gør det til erhvervets bedste sommer nogensinde.
”År på år vokser antallet af overnatninger i hotelerhvervet, om end der er tale om en mindre fremgang i 2018. Med den store kapacitetsudvidelse i branchen viser virksomhederne, at de tror på fremtiden, og det fortæller noget om, at erhvervet ruster sig, så hotelerhvervet også i årene fremover kan bygge videre på den positive udvikling”, siger Jens Zimmer Christensen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Danskerne prioriterer oplevelser over materielle køb
30-10-2024
-
Beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen når rekordniveau
30-10-2024
-
Danskerne ser positivt på turismens effekt lokalt
30-10-2024
-
Hotelinvestorer peger på London og Paris som topdestinationer
30-10-2024
-
Tivoli opnår historisk høj sommersæsonomsætning
30-10-2024
-
Rekom ændrer kurs: Fokus på drift fremfor vækst
30-10-2024
-
HORESTA: Kommunale autocamperpladser presser campingbranchen
30-10-2024