Det er blevet populært at sætte vilde planter på menuen og at udvikle nye, spændende produkter med vilde planter. Det kan dog være svært som kok, restauratør eller mindre fødevarevirksomhed at vide hvilke planter, der sikkert og lovligt kan bruges i maden, og hvilke der kan give eksempelvis dårlig mave eller forøget risiko for kræft på længere sigt.
Så hvis man har gang i gryderne og vil tilsætte lidt bibernelle, fuglegræs eller gederams, kan man med fordel slå op i en ny guide for at tjekke, om de vilde planter er sikre at bruge i maden.
”Blandt landets dygtige kokke er der gået sport i at finde nye og spændende smagsindtryk i naturen, men det er ikke alt, der er lige sundt at indtage. Derfor glæder det HORESTA, at denne nye guide har risikovurderet 50 planter til glæde for køkkenerne og deres gæster”, siger Tine Skriver, fødevarechef i HORESTA.
Planterne i guiden er risikovurderet af DTU og vurderet i forhold til, om der kræves en særlig EU-godkendelse, inden de må sælges til kunderne. Plantelisten lanceres i forlængelse af Fødevareforlig 4, hvor en af indsatserne er en kommende småskalapakke. Den skal indeholde en række nye tiltag og initiativer, der skal gøre livet nemmere for de små fødevarevirksomheder. HORESTA ser guiden som det første skridt på vejen for en mere udtømmende liste, da mange forskellige vilde planter bruges i gastronomien både i mad og drikkevarer.
Planterne er blandt andet udvalgt på baggrund af, hvad Fødevarestyrelsen i en tidligere kortlægningskampagne har set brugt på restauranter og fødevarevirksomheder.
Læs mere om, hvilke planter din virksomhed må anvende her.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Flertal af danskerne ser positivt på turismen
19-12-2024
-
Danmark fører an med flest nye hotelværelser i Norden
19-12-2024
-
Wolt vil tilbyde lån til restauranter
19-12-2024
-
Ny liste skal skabe klarhed om certificeringer
19-12-2024
-
Vesterhavet slår rekord i udenlandske overnatninger
19-12-2024
-
Novo Nordisk overtager Strandhotel Røsnæs
19-12-2024
-
Sønderjysk hotel får nye ejere – genåbner i 2025
19-12-2024