Flere medlemmer har kontaktet HORESTA om henvendelser fra app’en ”WeAreDavid”, som har til hensigt at gøre det lettere for private at anmode om indsigt i virksomheders opbevaring af deres data. For hvordan skal man forholde sig som virksomhed ved denne type henvendelser?

I app’en er det muligt for brugerne at sende anmodninger til virksomhederne om indsigt i forretningernes opbevaring af de privates oplysninger.

Datatilsynet har på sin hjemmeside kommenteret brugen af app’en. Datatilsynet pointerer, at man som virksomhed, der modtager en indsigtsanmodning via app’en, ikke er forpligtet til at anvende app’en til at besvare anmodningen.

Sagen er nemlig den, at app’en er gratis for både de private brugere og virksomhederne, men de forretningsdrivende bliver tilbudt en række tilkøb.

HORESTAs erhvervsjuridiske chef Kaare Friis Petersen udtaler:

”Det er HORESTAs opfattelse, at enhver anmodning om indsigt, uanset om anmodningen kommer via en app eller direkte fra personen selv, altid bør besvares direkte til den pågældende person, og ikke via en mellemmand, som f.eks. en app. Det er således en også en betingelse, når en indsigtsanmodning besvares, at virksomheden sikrer sig, at den person, som har anmodet om indsigt, reelt også er den, som han/hun udgiver sig for. Dette sker bedst ved, at virksomheden kommunikerer direkte med den, som har anmodet om indsigt.”

I app’en er nævnt en række virksomheder med navn og logo, og ved at klikke på en virksomheds navn/logo kan brugeren automatisk anmode den pågældende virksomhed om at få indsigt i de oplysninger, som virksomheden har om brugeren. Når brugeren har sendt en anmodning, modtager virksomheden en e-mail fra WeAreDavid med et link, som virksomheden kan anvende til at besvare anmodningen.

E-mailen fra WeAreDavid indeholder ligeledes tilbud om, at WeAreDavid kan hjælpe virksomheden med at blive GDPR-compliant, dvs. markedsføring af konkrete rådgivningsydelser. Blandt de nævnte virksomheder er en række hoteller/kæder, samt flere restaurationsvirksomheder.

Når virksomheden forsøger at besvare anmodningen via linket i e-mailen, bliver virksomheden bedt om at registrere sig på WeAreDavids platform, ligesom virksomheden bliver bedt om at acceptere WeAreDavids handelsbetingelser.

I kan læse hele Datatilsynets pressemeddelelse om WeareDavid her.

HORESTA har rettet henvendelse til Forbrugerombudsmanden, da HORESTA finder, at WeAreDavids markedsføring på flere måder strider mod markedsføringsloven.

Hvis I har spørgsmål omkring brugen af denne eller tilsvarende apps, eller om persondata og indsigt i det hele taget, er I altid velkommen til at kontakte HORESTA.

20240521 DSC09919
Erhvervsjuridisk chef
Kaare Friis Petersen

Se også

Husk sommertid: Sørg for korrekt løn, når uret stilles frem

Natten til søndag den 30. marts 2025 springer vi en time frem til sommertid. Det betyder, at natportierer og andre på arbejde får forkortet deres vagt, men de har stadig krav på betaling for den mistede time. Som arbejdsgiver skal du være opmærksom på korrekt lønregistrering.

124 leverandører udvalgt i ny SKI-aftale

Den nye SKI-aftale betyder flere muligheder for hoteller og restauranter i hele landet. 124 leverandører er blevet tildelt, hvilket sikrer et bredt udvalg af konferencesteder for offentlige kunder. Aftalen kommer også flere HORESTA-medlemmer til gode.

Hvornår kan du bortvise din medarbejder for at gå hjem uden tilladelse?

En faglig voldgift har slået fast, at en arbejdsgiver kunne bortvise en medarbejder med 10 års anciennitet, som havde forladt arbejdspladsen uden tilladelse fra lederen. Derudover havde medarbejderen overregistreret sin arbejdstid for sin vagt. Men hvornår er en bortvisning i dette tilfælde berettiget? Bliv klogere i denne artikel.

Log ind