Fredag kl. 13.00 lød afgørelsen. Patent- og markedsdomstolen i Sverige har dømt Booking.com til at betale 30 mio. kr. for brug af urimelige krav og prisklausuler i kontrakterne med hotellerne. HORESTAs svenske søsterorganisation, Visita, betegner udfaldet som en stor succes for både hoteller og forbrugere.
Prisklausulerne foreskriver blandt andet, at hotellerne ikke må sælge værelserne billigere, end den pris de udbydes for på portalen.
I dommen lyder det også, at Booking.com skal ophøre kravene om prisklausuler, og de må ej heller tilbyde lavere provision eller øvrige incitamenter, som er betinget af, at hotellerne indgår sådanne prisaftaler.
I HORESTA glæder man sig over dommen, og organisationen håber, at de danske politikere og konkurrencemyndigheder nu vil følge det gode eksempel fra nabolandet.
”Vi ønsker, at hotellerne har frihed til at prissætte deres værelser, som de ønsker. Det bliver nu tilfældet i Sverige, og vi mener, at dette er et eksempel, som de danske politikere og konkurrencemyndigheder kan følge i reguleringen af bookingplatformene”, siger HORESTAs adm. direktør Katia K. Østergaard.
Med dommen i Sverige slutter landet sig til en lang række europæiske nationer, som har sat ind over for portalernes klausuler:
”Afgørelsen i Sverige følger det mønster, som vi kan se på tværs Europa, hvor land efter land sætter foden ned. Faktisk er det mere end halvdelen af hotelværelserne i EU, som allerede har et forbud mod prisklausuler via national regulering. Her halter Danmark desværre efter, mens andre viser vejen”, lyder det fra Katia K. Østergaard.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Norsk hotelmilliardær omdøber kendt hotelkæde
14-01-2025
-
Flere stillinger forsvinder fra positivlisten
14-01-2025
-
Verdensturismen boomer igen med stærk vækst i nye regioner
14-01-2025
-
HORESTA: Turismens glas er trekvart fyldt
14-01-2025
-
300.000 ansøgninger til Joe & The Juice: AI erstatter traditionelle jobansøgninger
14-01-2025
-
AI skaber nye muligheder for turismebranchen
14-01-2025
-
Andelsdiskotek kan blive samlingspunkt for Vordingborgs unge
14-01-2025