Regeringen lægger op til at styrke dansk gastronomi, når den på torsdag fremlægger sit forslag til finanslov for 2019.
Helt konkret vil man afsætte 40 millioner kroner over de næste fire år til "at fremme Danmarks position som et globalt centrum for gastronomi".
Blandt andet skal der etableres et gastronomiakademi, hvor allerede etablerede kræfter kan søge ny viden. Akademiet skal være med til sikre, at dansk gastronomi fornyer og udvikler sig. Derudover skal gastronomien styrke afsætningen af danske fødevarer på eksportmarkeder, udvikle bedre måltidsvaner, modvirke madspild og understøtte udviklingen af Danmark som en interessant turistdestination.
Udspillet glæder HORESTA.
”Dansk gastronomi har opnået en unik position med en masse afledte positive effekter. Blandt andet for turismen. Men skal vi fastholde denne position, er vi nødt til at målrette at satse på en fortsat udvikling af gastronomien. Derfor er det særdeles positivt, at regeringen har lyttet til vores anbefalinger og nu sætter handling bag ordene”, siger Kirsten Munch, der er politisk direktør i HORESTA.
For ud for regeringens udspil har en arbejdsgruppe under regeringens projekt ”Gastro 2025” udarbejdet anbefalinger til det endelige udspil. I denne arbejdsgruppe har flere HORESTA-medlemmer deltaget.
”Det har været en vigtig dagsorden at sikre fokus på restauranterhvervet fremfor alene et fokus på, hvordan gastronomien kan bruges til at fremme andre indsatsområder som for eksempel fødevareeksporten eller madspild. Det synes jeg er lykkedes, og det er vi rigtig godt tilfredse med,” siger Kirsten Munch.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Manglende Airbnb-evaluering skaber frustration i branchen
22-12-2024
-
Dagrofa overtager Den Danske Spiseguide
22-12-2024
-
Nyt luksushotel på vej i Næstved skaber debat
22-12-2024
-
Unge ejere genopliver historisk badehotel på Langeland
22-12-2024
-
Historisk vandrehjem moderniseres med stor donation
22-12-2024
-
Forbrugertillid når årets bund
22-12-2024
-
Lindner Hotels søger løsning efter konkursbegæring
22-12-2024