Dine gæster og ansatte går op i musik. Og det bør du også.
Musik er med til at sætte stemningen i restauranten, caféen eller på hotellet, så gæsterne får en god oplevelse. Og musik påvirker dine ansattes humør og arbejdsomhed, fordi musikken kan skabe glæde og motivation. Derfor er det vigtigt, at du vælger musik, som gæster og ansatte kender og kan nynne med på. Undersøgelser viser, at den rette musik kan give gæster lyst til at blive længere og købe lidt mere.
Når du spiller musik i det offentlige rum, kræver det en musiklicens. En musiklicens giver dig adgang til lovligt at spille musik, som er beskyttet af dem, der har skabt musikken. HORESTA samarbejder med Koda – en non-profit-organisation, som sikrer, at komponister og sangskrivere får penge, når deres musik bliver spillet.
Kodas musiklicens giver dig adgang til at spille mere end 38 millioner sange fra hele verden – alle de sange, vi kender og kan synge med på.
Baggrundsmusik eller livemusik? Find prisen på en musiklicens
Der findes forskellige musiklicenser – til baggrundsmusik, livemusik eller musik på hjemmesiden. De fleste restaurationer og hoteller spiller baggrundsmusik i de fleste områder, fordi det skaber en behagelig stemning under middagen, i receptionen eller i baren. Flere vælger også at lave livearrangementer med koncerter eller en DJ. Livemusik er med til at løfte stemningen og kan forlænge gæsternes besøg - i nogle tilfælde kan arrangementer med livemusik hjælpe med at tiltrække nye gæster.
Hvis du har baggrundsmusik til dagligt og livemusik i weekenden, skal du have to forskellige musiklicenser. Du kan beregne prisen på din musiklicens på Kodas hjemmeside eller ved at kontakte Koda på [email protected].
HORESTA samarbejder med Koda og er med til at forhandle priser, så vi sikrer, at HORESTA medlemmer betaler en fair pris.
Dette indhold er kun synligt for medlemmer af HORESTA. Vores eksperter rådgiver vores medlemmer inden for hoteller, restauranter og turismevirksomheder om alt fra jura og fødevarer til miljø, økonomi & politik. Hvis du vil have glæde af vores viden, er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.
Indtast din e-mail og dit password for at logge ind.
Ugyldigt login
Har du læst dette?
Tekstil og merchandise
HORESTAs medlemmer får 10% rabat på tekstilprodukter og 15% rabat på alt merchandise.
Brandrådgivning
Horesta har indgået en samarbejdsaftale med DBI, som klæder medlemmerne godt på i forhold til at få styr på brandsikkerheden. Fordelspakken er skræddersyet til jer, som står med ansvaret for brandsikkerheden på jeres arbejdsplads og af og til mangler faglig sparring fx om:
- Brandforhold
- BR18
- Brandsyn & påbud
Online træning og uddannelse
Barma tilbyder en digital onboarding og træningsplatform skræddersyet til hotel- og restaurationsbranchen. Platformen giver mulighed for at oprette egne kurser og håndbøger, men indeholder også 375 branchespecifikke kurser.