HORESTA har i samarbejde med Norsk Elkraft Danmark udviklet en el-aftale til hotel- og restauranterhvervet. Elmarkedet kan være komplekst at gennemskue, og derfor sørger Norsk Elkraft Danmark for, at deres kunder altid modtager en enkel og transparent faktura. Med over 30 års erfaring i erhvervsmarkedet prioriterer de personlig rådgivning og opfølgning, hvilket sikrer, at det er nemt at komme i kontakt med dem.

Få indblik i dit forbrug og besparelser med Norsk Elkraft Danmarks EnergiTjek
Norsk Elkraft Danmark er specialister i at udarbejde EnergiTjek – et analyseværktøj, der giver virksomheder en unik indsigt i deres forbrugsmønstre, optimeringstiltag og besparelser.

Et EnergiTjek fra Norsk Elkraft Danmark kan:

  • Forklare din elregning og tariffer
  • Visualisere dit elforbrug, udsving og optimeringstiltag
  • Beregne klimaaftryk til brug i ESG-regnskabet (Scope 2 og Scope 3)
  • Analysere investering og etablering af solceller og batterier
  • Sikre valg af optimal elaftale

Pris: 5.000 kr.

Hvilken elaftale passer til dig?
Du kan vælge mellem tre produkter:

  • Elkraft Flex HORESTA

Dette produkt er udarbejdet i samarbejde med HORESTA og specifikt anbefalet til hotel- og restauranterhvervet.  

Prisen på produktet er variabelt, da der kombineres faste køb på månedsbasis og kvartaler med spotprisen (time til timepriserne, som de fastsættes på el-børsen). Denne kombination er derfor særligt anbefalet til hotel- og restaurantbranchen, hvor elforbrug varierer i takt med åbningstider og sæsoner, såvel som elforbruget ofte topper i de perioder, hvor elpriserne traditionelt er højere.

  • Elkraft Fast

Dette produkt afregner en helt fast elpris, som er uafhængig af den fremtidige markedsudvikling. Du undgår derfor store udsving i dine el-omkostninger – dog afskærer du dig samtidigt fra eventuelle fald i markedsprisen.

  • Elkraft Spot

Dette produkt er især til dig, som selv følger med i prisudviklingen fra dag til dag – og fra time til time. Prisen varierer kontinuerligt og påvirkes af udbud og efterspørgsel, og derfor kan der forekomme store svingninger i strømprisen.

Følgende CO2-neutralt produkt kan med fordel tilvælges:

  • Grøn Strøm

Et produkt der kan tilvælges til Norsk Elkraft Danmarks løsninger. Dette er ideelt til virksomheder med ønsket om en grøn profil. Her sikres der vished for, at den mængde el der årligt forbruges modsvares af produktionen på et CO2 neutralt kraftværk.

Sådan får du et konkret tilbud
Ønsker du at høre mere om dine muligheder og modtage et konkret tilbud på et EnergiTjek og/eller en elaftale, står Norsk Elkraft Danmark klar til at hjælpe. De hjælper også gerne med dine spørgsmål om elmarkedet, din elregning eller Grøn Strøm.

Udfyld en kontaktformular HER, eller kontakt Norsk Elkraft Danmark direkte på:

Annika Thinghuus-Jensen, Partner Manager
E-mail: [email protected]

Tlf.: +45 69 12 18 90
Mobil: +45 92 44 69 47

Norsk Elkraft Danmark A/S
Turbinevej 13, 2860 Søborg
Jegstrupvej 60c, 8361 Hasselager
www.norskelkraft.dk

20240530 DSC00357
Medlemschef
Nadeem Wasi

20240524 DSC00095
Klassifikationschef / Chefkonsulent medlemscenter
Jan Fischer

Medlemsfordel 2025

Få Grøn Strøm til 1 øre/kWh i hele 2025

I samarbejde med HORESTA ønsker Norsk Elkraft Danmark at styrke HORESTA medlemmers konkurrenceevne og grønne profil.

Derfor tilbyder Norsk Elkraft Danmark Grøn Strøm til kun 1 øre/kWh til HORESTA medlemmer i hele 2025. Medlemsfordelen gælder ved valg af Elkraft Flex HORESTA produktet, udviklet i samarbejde med HORESTA, og er gældende for både nye som eksisterende kunder.

For at understøtte virksomheders bæredygtighedsindsats tilbyder Norsk Elkraft Danmark i øvrigt en udvidet ESG-analyse i EnergiTjekket, som kan:

  • Beregne klimaaftryk for dit elforbrug til ESG-regnskabet (Scope 2 og Scope 3)
  • Identificere muligheder for at reducere klimabelastningen
  • Inspirere til bæredygtige og omkostningseffektive valg
  • Dokumentere klimaindsats over for kunder, samarbejdspartnere og myndigheder

Tag næste skridt mod en grønnere fremtid – kontakt Norsk Elkraft Danmark og hør mere om dine medlemsfordele. Udfyld en kontaktformular HER eller kontakt Partner Manager Annika Thinghuus-Jensen direkte på e-mail: [email protected] eller tlf.: + 45 92 44 69 47.

Dette indhold er kun synligt for medlemmer af HORESTA. Vores eksperter rådgiver vores medlemmer inden for hoteller, restauranter og turismevirksomheder om alt fra jura og fødevarer til miljø, økonomi & politik. Hvis du vil have glæde af vores viden, er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.